Nysgerrig efter mere!! Bliv aktiv i IBK

Nysgerrig efter mere!! Bliv aktiv i IBK
I IBK har vi godt kammeratskab og masser af interessante opgaver for alle!

søndag den 25. september 2022

Nyt fra Bafd 24-09-2022

 Lørdag var vi desværre kun 4 fremmødte i Bafd, så vi koncentrerede os om nogle mindre, men nyttige opgaver. Søren, Steen, Claus B og Steffen kørte til Brandhøj, hvor vi trods det lille antal delte os i to hold. Søren og Steen eksperimenterede videre med ballastharvning, hvor vi efterhånden er ved at have et lovende resultat i forhold til at holde buske og græs væk fra siden af ballastprofilet. En stribe gamle harvetænder er som et forsøg monteret på en tipvognsunderdel, og med et antal gennemkørsler kan der skabes et stort set ukrudtsfrit område ud for svelleenderne. Senere skal der påbygges plovskær til at reprofilere ballastprofilet.

Claus og jeg udførte diverse opgaver ved vognhallen på Brandhøj. Begge stablere blev atter funktionsduelige efter lidt småreparationer, og vi fik rykket diverse paller på plads. En del træ fra spejdernes lejr blev anbragt indendørs og vi fik startet M45 efter lang tids stilstand. Til sidst fik vi anbragt et ekstra solcellepanel på taget, der skal bruges til at oplade batterier på maskiner, der henstår i hallen.

Steffen

I ugens løb har John og Steen fået malet km-stenene færdig.


Der køres første tur på Sletten med ballastharvning.
Græstæppet skrælles af og lægges ud til venstre  (SH)

Efter en del ture kan det komme til at se sådan ud

Den nye galv er færdig. Dørhullet bliver en fremtidig indgang til Damp Af.
I baggrunden ses det nye plankeværk ved Løgnebænken.





Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.