Et formiddagshold drog ud og indsamlede de mange skilte, der hjalp med at orientere de mange besøgende til SL22. Heldigvis tog rigtig mange toget!
Skilteskov! |
Efter en veloverstået indsats med togkørslen på Spejdernes Lejr i hele uge 30, så vendte hverdagen tilbage på værkstederne. Aftenen blev startet med et projektmøde, så alle kender aktuel status: Der er stadig to vogne, som skal bygges færdige. John L. kom retur efter en god ferie og sammen med Alexander, der lige er blevet aktiv medlem (og allerede godt i gang), blev endnu fire hjul afgratet og gjort klar til akselpåsætning.
I snedkerværkstedet blev der opsat en
opstilling til fræsning af sideplader og de første plader tilpasset. Jeg fik
malet hele undervognen med første omgang sort og derefter grundet de
pufferbeslag, som Henning fik afrenset i sandblæseren. Her fik han også sandblæst
endnu en portion lejekasser. Kjeld forberedte forstykket endnu mere til lægning
af SF-sten, trods den varme aften… Gert og Carsten gav en hånd med hele vejen
rundt og fik sat skik på opgaverne. Jeg fik nok ikke noteret det hele, for der
er meget at male på sådan en ramme… men en fin aften! /Leif
Hele underrammen skal have et par omgange med sort før gulvet igen kan lægges på. |
En større lejekasseafrensning er i gang |
Rundbordsdiskussion på drejeskiven... |
Afgratning af hjul til de nye bogier |
Kontrolmåling af udfræsning i sideplader |
endelig færdig med malearbejdet... |
- og udenfor oplyser de nye lamper perronen smukt |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.