Tirsdag tog et hold bestående af Peter Post, Bent, Hans-Henrik og Steen på klargøringstur på banen. Som ved den slags 'forårsrengøring' fik de vasket skilte og samt smurt driftssporskifter på Brandhøj, Rubjerg og Fem Ege. Der blev smurt både med olie og fedtsprøjte. Hvor det var nødvendigt, blev der også blæst rent med løvsugeren inden smøring. Senere på ugen blev dele af gennemgået af banechefen, så der alene udestår den foreskrevne opmåling af sporskifter.
Hans-Henrik og Peter ved smøring af det nordlige skifte på Rubjerg Station. Foto: Steen Larsen. |
Onsdag fortsatte et hold med arbejdet på stationsstakittet på Hedehusgård. Da holdet tog hjem, var både øvre og nedre lægte monteret og malet. En stor præstation! I næste uge laves de lodrette lister til stakittet - måske nogle af dem også når at komme på plads på stakittet?
Bent og Hans i fuldt vigør ved stationsstakittet på Hedehusgård. Foto: Steen Larsen. |
Så langt, så godt! Foto: Steen Larsen. |
Lørdag regner vi med at gennemføre justeringsarbejde i spor 1, endelig færdiggørelse af spor 2 og afprøvning af de nye spor, der skal anvendes i driften. Fra sædvanligvis velunderrettet kilde forlyder det, at der serveres kold kartoffelsalat og pølser eller frikadeller fra bål.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.