Det var en fugtig og varm dag på Hedelands Veteranbane. Ferieperioden er startet og det var en ferieramt baneafdeling, der arbejdede på banen i dag. Der var særtog med et selskab på polterabend, så vi arbejdede primært på Brandhøj Station.
Claus B og Kenneth undersøger en nyankommet tank, der fremover skal sikre et solidt vandresevoir, når vi kører med 2 damplokomotiver i drift. |
Vejret var noget lummert og med vekslende skydække og et par byger, holdt vi os omkring opbevaringshallen, hvor vi bl.a. planlagde ombygning af slagleklipperen til selvkørende arbejdskøretøj.
Ved siden af de designmæssige opgaver nåede vi at beskære en del af de høje sølvpopler langs Brandhøjs sydlige indgangssporskifte. Efter krydsningen med det festlige polterabend-tog kørte vi til Rubjerg, hvor vi syd for stationen fik udført noget tiltrængt beskæring af de værste indhængende grene. Et sted, hvor vi til efteråret skal have alle vores redskaber til bevoksningsbekæmpelse i indsats for at åbne strækningen op.
Vel hjemkommet til Hedehusgård Station var der tid til en kold 'kæmpe læske', inden turen gik hjemad til bad og grill i haven.
M 30 er nu fast maskine for banetogene. Her set på sporviften foran opbevaringshallen på Brandhøj Station. |
Veterantog er festlige tog! Her er en polterabend på tur og det var tydeligvis en succes for passagererne. Personalet så også ud til at nyde turen. |
'Kolossen fra Taastrup' træder op ad kategori 2-stigningen mod Rubjerg siddende i stillingen, der nu er forbudt i professionel cykling. På HVB kan det stadig lade sig gøre! Foto: Lars L. |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.