Nysgerrig efter mere!! Bliv aktiv i IBK

Nysgerrig efter mere!! Bliv aktiv i IBK
I IBK har vi godt kammeratskab og masser af interessante opgaver for alle!

lørdag den 18. december 2021

Juletoget 18/12-21:

Damptoget på vej op ad bakken for at hente næste hold passagerer til juletur

 Sneen fra sidste weekend var længe væk. Det samme med håbet om at køre juletog den sidste søndag – og endda med udsigt til solskin hele dagen. Men myndighedernes strammede Corona-restriktioner ramte naturligvis også vores lille veteranbane og derfor blev lørdagen den sidste dag med juletog i år. Vejrudsigten havde tidligere på ugen vist sol hele lørdagen, men viste sig i stedet med tåge og smånusseregn. Om det var de kommende restriktioner eller vejret, der påvirkede dagens passagertal må stå i det uvisse. 

I forvejen havde jeg planlagt en tur som civilist med resten af familien og vi fik da fornøjelsen af et rimelig fyldt tog ud og hjem. Ude hos de Gule Spejdere var der fint gang i salget af de varme æbleskiver, Glögg og varm cacao med flødeskum. Vi fik vores bakker og satte os i teltet, mens andre folk sad rundt bålet eller gik rundt i ”skoven” for at udvælge det helt rigtige juletræ at tage med hjem. Der var en hyggelig stemning og dagens sidste sol begyndte at titte frem. 

Da vi havde indtaget vores skiver og kigget godt rundt, så var det blevet tid til at gå retur til stationen. Snart efter kom damtoget prustende op ad bakken med dampfanen højt over skorstenen. Der blev kørt om og snart efter afgik årets sidste plantog fra Rubjerg. Tak for en hyggelig sæson på veteranbanen. Og jeg kan sove længe i morgen – i stedet for at køre med som togfører på søndagens tog - der nu er aflyst. Ærgerligt, men sådan må det jo være – og så må vi ses igen, når sommersæsonen starter i maj! /Leif

Motortoget er lige afgået og et tipvognstog fyldt med betonrester afventer afgang



Passagererne er allerede ombord og damplokomotivet kører til

Billetterne bliver klippet lige før afgang

Trafik på perronen; juletræer den ene vej og folk til julehygge den anden.
I baggrunden afventer lokomotivet frit spor, så det kan komme i den modsatte ende af toget.

Julehygge i skoven med bål og masser af juletræer

Der indtages glögg og dejlige varme æbleskiver i teltet 

Endnu et juletræ pakkes ind og gøres klar til turen hjem
Toget på vej op til Rubjerg Station



Dagens tjenestegørende på Rubjerg og damptoget stiller op til fotografering før årets sidste tur

Vel hjemme skal der rigges helt af for sæsonen - ÆV!




Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.