Da jeg kom til Gården, var Bo og Bruno i fuld gang
med at opfyre og klargøre No3 til et særtog for et tysk rejseselskab dagen
efter, så der var tryk på… Jeg fik opsat plakater, samt et par bannere for U42-togene.
Bagefter fik M45 både gul og grå. Henning sandblæste skruestikken, der skal
sidde på smedebordet og jeg fik den efterfølgende grundet. Carsten fræsede
flere styreklodser til sporskifterne – indtil Kjeld kom og så fik de
installeret den nye, gamle afkorter i nærheden af slibesten og metalsav. En
test viste sig vellykket. Et godt hold med Jan, Per og Bjarne fik samlet endnu
et sæt tagbuer. Otto fik sat M9-aksel no2 i bænken og drejet rusten af og så
bagefter ned på bearbejdningsmål. Benjamin flyttede rundt på hjertestarterne og
radioerne, så de nu er i radioværkstedet/ malelageret. Claus B. bearbejdede gribekloerne
på gravemaskinen, så de blev mere stabile. Der blev desuden arbejdet med
dokumentation og betjeningsbeskrivelser – og sikkert andre fine opgaver, jeg
ikke fik fanget - 14 mand blev set på Gården denne aften. /Leif
|
M45 er snart klar og der mangler nu blot lidt maling på motorlågerne og efterfølgende justering af motorhus |
|
Det bliver stadig fræset styreklodser |
|
Der er ikke længe til efterårsferien. Så skal vi køre tog igen :-) |
|
Afkorteren afprøves efter opstilling |
|
M9 aksel 2 drejes ned til bearbejdningsmål |
|
rusten støver godt, men senere er det rene spåner |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.