Endnu en sommerdag til banearbejde lå foran dagens hold. Lettere reduceret grundet en del af den faste stabs deltagelse i generalforsamlingen i Danske Veterantogsoperatørers Fællesorganisation. Alligevel kunne afdelingen mønstre et pænt fremmøde og fik i løbet af dagen også bistand fra maskinafdelingen.
Dagens arbejder bestod af sortering af de adskilte skiftedele til de tre 27 kg/m skifter til Vinterrasserne Station. Skifterne stammer fra Odsherredbanen og nogle af delene er stærkt slidte. Claus B, Carsten og Kjeld fik skilt de sidste dele ad, inden den endelige sortering.
Herefter gik turen til Brandhøj, hvor en stamme tipvogne blev læsset med knust beton og aflæsset i kurven nedenfor rampen syd for Hedehusgård Station. Her skal fyldet bidrage til at sikre et stabilt spor.
|
Sporskiftedelene til Vinterrasserne sorteres i brugbart og kassabelt. Deploriderne skal inden længe anvendes til modtagelse af et stykke nyt materiel. Foto: Steen Larsen.
|
|
Vi læsser knust beton i tipvogne på Brandhøj. M 30 er trækkraft. Foto: Steen Larsen.
|
|
Bo betragter det aflæssede fyld i kurvens yderside. 6 vognfulde syner ikke af meget, når det tippes nedad en skråning. Foto: Claus Brandstrup.
|
|
Fyldet fordeles i kurvens yderside og stabiliserer dermed sporet nedenfor rampen. Foto: Steen Larsen.
|
|
Der tages kraftfulde tag i skovlene, når fyldet skal på plads. Forrest Lars og Claus B, mens Bo ses foran M 30. Foto: Steen Larsen.
|
Som sædvanligt er der i ugens løb udført opgaver med græsslåning, ligesom trækbukkene i flere sporskifter er i færd med at blive opfrisket med ny maling.Alt sammen et meget væsentligt bidrag til at vores bane ikke bare er god og sikkert at køre på, men også prydelig.
|
Udsigt over sporviften foran museumshallen. Trimmet og klar til søndagens besøgende, der forhåbentlig kommer i stort tal for at nyde Hedelands natur fra toget. Foto: Hans Nilausen.
|
lkjlkj
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.