Nysgerrig efter mere!! Bliv aktiv i IBK

Nysgerrig efter mere!! Bliv aktiv i IBK
I IBK har vi godt kammeratskab og masser af interessante opgaver for alle!

søndag den 18. oktober 2020

Plantog U42 17-18. september 2020 -billedreportage:

Et fyldt tog retur fra Fem Ege gør holdt på Rubjerg St.



Med stor betænksomhed havde vejrguderne sørget for flot vejr hele ugen og det kan man godt mærke på en veteranbane med åbne vogne. Så rigtig mange bedsteforælder kom med deres børnebørn, men også børnefamilier og andre med trang til frisk luft kom forbi og fik en herlig tur med toget. Der var heldigvis sat en ekstra vogn på toget, så der var plads til alle med behørig afstand. Jeg havde fornøjelsen at køre med som togfører både lørdag og søndag og begge dage var himlen blå og næsten ingen vind. Træerne i Hedeland viste sig i alle efterårets flotte farver – fra grøn, til gul, til rød og det samme med havtornen, som med deres ildrøde bær lignede flammer.  Vi fik hilst på køerne, der hyggede sig langs sporet og især den lille kalv tiltrak sig opmærksomhed fra publikum. En stor del af de rejsende valgte at springe et par afgange over og tage en tur forbi Naturlegepladsen og de kom glade tilbage med røde kinder – især ungerne. På sidste tur udskiftede Steen køreplanerne på Fem Ege og Plantagen og det benyttede jeg til lidt fotos af toget, så der er til reklamerne for næste års Løvfaldstog. Gid vejret bliver lige så flot næste år! /Leif

Lørdag 17. oktober



Ridning er også populært i Hedeland

Kø med afstand til hinanden

Folk på vej fra legepladsen til stationen, så de kan nå toget hjemad igen


Der er også gang i værkstedet og baneafdelingen på en køredag om lørdagen.
Der var nok at se på til Bliv-Aktiv-dagen.

Søndag 18. oktober:













Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.