Sølund Station, ca. 800 m fra Hedehusgård er den første mellemstation på strækningen mod syd. Her i 1983 har den dog rollen som endestation. Stationen leverer på billedet en fin stemning: Der er både stationsskur, hensatte tipvogne og arbejdsvogne tilhørende baneafdelingen.
|
Sølund Station 1983. Stiller man sig idag, 37 år senere, på samme sted, er bevoksningen en helt anden og trafikken på stationen også forandret. Nu er det kolonihaverne, der leverer passagerer. Sølund er ikke længere endestation, men håndterer stadig krydsninger, primært når vi har særarrangementer med tre tog i drift. Foto: Nils Bloch, 1983. |
Der foregår med garanti hårdt arbejde udenfor billedets kant til højre. Det bliver spændende at se lidt nærmere på det i et senere torsdagsbillede.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.