En forholdsvis lun regnfuld efterårsdag, hvilket dog ikke afholdt en række glade gæster fra at køre med Hedelands Veteranbane.
På vejen hjem med sidste tog fik vi alle endnu en hel speciel oplevelse med vore ”Bisoner” på prærien.
Hele flokken havde hele dagen kredset om vores gennemgående spor, men på den sidste tur hjem oplevede vi igen noget særligt.
I flokken er der to tyrekalve, en lidt større end den anden, der skiller sig ud. Og denne gang var det den mindste. Den havde ganske enkelt lagt sig til at sove eller tygge drøv på sporet, og havde ingen intentioner om at flytte sig. Vi gjorde ophold så de mange gæster på sidste tog kunne få en fotooptagelse med hjem.
Jeg kørte langsomt frem, til omkring 2 meter fra kalven, da den endelig besindede sig til at rejse sig. Herefter besluttede den sig til at vandre lige foran toget i et meget adstadigt tempo over en strækning på mere end 50-60 meter.
Den vendte sig om regelmæssigt, som den ville sige ”er du der endnu” som det fremgår af billedet.
Vi var trods alt lidt større end den, og den besluttede sig derfor at vige for os med en attitude som klart sagde ”hvad rager I mig – jeg skrider”.
Ikke to togture i Hedeland er ens, og natursceneriet skifter konstant. I dag var parken klædt i de smukkeste regnvåde efterårsfarver.
Skynd Jer at komme med. Det kan nås endnu. Vi kører også lørdag og søndag i uge 42.
Bruno
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.