Carsten markerer skærelinjen på beslagene, mens Kjeld saver de skarpe hjørner af |
Vognbygningen fortsatte denne aften med uformindsket styrke og målet er i sigte… I lørdags fik Carsten fremstillet en mellemring til hornet på den ene bogie og derefter monteret dem begge på vognen, der nu kan trille på egne hjul. Jeg fik afvasket endegavlene og efter lidt aftensmad, kom der forstærkning: Gangbræddernes beslag blev tilpasset med større huller og de skarpe hjørner afrettet med en vinkelsliber. Derefter afrensede Kjeld beslagene for gammel maling og jeg grundede dem. Så fik først endegavle, derefter gangbrædderne en omgang med Gori. Imens monterede og tilpassede Erik, Martin og Carsten sædelister til de sidste bænke – så nu mangler kun topbrædderne.
Hans residerede i vognhallen, hvor dørlåsen på M25 blev repareret og derefter fik set på, hvordan M24 kan få sine dørlåse placeret. Bjarne tog på tur til Brandhøj og fik set nærmere på den nye generator, som nok lige skal have et eftersyn. En fin aften med 7 fremmødte.
Den sidste bænk under montage af lister |
Dørlåsen i M25 får en tiltrængt reparation og eftersyn |
Beslagene som Kjeld har skåret og afrenset, får en omgang grunder |
En præcis ttilpasning af bænklisterne kræver koncentration |
Gangbrædderne får en omgang Gori på begge sider, så de snart kan blive genforenet med vognen |
Kjeld prøvesidder bænken og ser tilfreds ud. Endegavlen er nymalet... |
Seks (næsten) færdige bænke er monteret. Topbrædderne mangler som afslutning. |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.