Nysgerrig efter mere!! Bliv aktiv i IBK

Nysgerrig efter mere!! Bliv aktiv i IBK
I IBK har vi godt kammeratskab og masser af interessante opgaver for alle!

onsdag den 14. august 2019

Kort beretning fra Onsdagsaftentog den 14. august




Solskin og vindstille - dejligt vejr til en aftentogtur!

Med vejret som den ukendte faktor, så var vi spændte på om der kom gæster til vores forsøg nr. 2 med Onsdagsaftentog. Heldigvis var det vindstille og med dejlig aftensol, så første afgang var fint belagt. Et stort hold rejsende stod af på Rubjerg St. for at spise aften-picnic – præcis som vores tanke med arrangementet har været. Der var også flere familier med børn, som lige fik en hyggelig togtur før sengetid. Peter, Hans og jeg havde derfor en fin aften og vores gæster var også rigtig godt tilfredse med turen. Som altid ville det være dejligt om endnu flere fandt vej til smukke Hedeland, men denne aften kørte der 50 med togene og det er OK for et så nyt initiativ. På sidste tur hjem stod en hjortefamilie på sporet og sådan en naturoplevelse er med til at gøre aftenen perfekt. Vejret artede sig så fornemt, at præcis da sidste vogn kørte ind i vognhallen, begyndte det at regne – så M25 blev lidt regnvåd. Kort efter åbnede sluserne, men der var både tog og folk under tag 😊

Mon ikke vi gentager forsøget med aftentog til næste år?



Aftenstemning på Rubjerg. Et hold gæster tog på picnic i Lergraven - resten kørte med retur

Tusmørke nok til at der kom lys i lamperne - hyggestemning!

Et hold banearbejdere hygger sig med togpersonalet inden næste afgang...

På turen ud passerer kvæget sporet...

Dejlig udsigt fra "kontoret"


Hedelands nye vartegn - Temple of Takamak, tager sig flot ud i aftensolen

På sidste tur hjem er det en hjorte-familie, der har indtaget sporet. Vi kom ret tæt på, inden de roligt gik videre...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.