Dagens første juldamper vender tilbage... På vej op ad bakken skal der arbejdes - med lidt sand på sporet går det fremad |
Endelig blev det december og atter tid til at køre juletog! Vejret denne dag var dog til den lidt grå og fugtige side, men uden regn. Heldigvis betyder det ikke så meget, for dagens og sæsonens første damptog var fyldt op med 80 gæster, som efter turen må forventes at være i bedre julehumør end før.
I løbet af dagen var der dog også en del tog med færre rejsende, men mon ikke det ændrer sig, når vi nærmer os julen. Peter og jeg stod på trinbrættet, mens Bo og Martin stod på maskinen. På motortoget havde vi Steffen og Arne på brædderne og Finn i førerrummet på M25, mens Thomas og Viggo bestyrede billetsalget med kyndig hånd. Så alt i alt en fin start på julesæsonen - nu må vi se om søndagen kan nå samme antal rejsende eller måske endda overgå denne første lørdag. mvh Leif
Vi kører også 2/12 - 8/12 - 9/12 - 15/12 og 16/12. Se mere her: http://www.ibk.dk/juletog/
Der er købt mange juletræer - blandt dem gemmer sig en nisse, som passer på sin eget juletræ! |
Klar til afgang fra Rubjerg - fyldt med folk og træer. Der hænger hyggelys tændt under taget |
Bakken forceres i fin stil, trods det store læs træer |
Da7 køres til toget, så vi er klar til næste tur |
På Brandhøj mødes vi med et fyldt tog med M25 foran |
Alle mand ombord - toget kommer snart |
Sidste tog hjem foregår i skumringslys. |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.