|
Banetoget er afgået og vi står klar til materieltransporten med No3s gamle kedel |
|
Tagrenden sættes op på ny - nu med flere rendejern end før |
For at
komme i gang med en af årets opgaver, så var det nødvendigt først at rangere en
hel masse. Men inden da, så skulle den gamle kedel fra No3 bringes til
opbevaring på Brandhøj. Carsten, Kjeld og jeg fik derfor koblet kedlen, der stod
på deplorider og klar med det nye afstandsjern, der blev monteret på sidste
arbejdsdag i 2017. Derefter gik turen i adstadigt tempo til Brh, hvor vi mødte
den flittige baneafdeling. De gav en hånd med rangeringen, og så gik turen
hjemad igen. Her var Bo ved at slå gevind på akslen til E28, så nu mangler der
snart kun notgang på akslerne.
Efter en
god frokost i varmen, skulle vi have Superfos-lokomotivet ud fra sin plads næsten
inderst i museumshallen. Bafd havde jo løftet lokomotivet op på deplorider
forleden, så det gik rimelig nemt. Dog skulle D5 rangeres i sidesporet med stropper,
da 785 mm sporet ikke kører længere… Efter en del rangering med M30, så fik T1
lov til selv at køre ind på plads. Så fik vi kørt Superfos-lokomotivet ned til
værkstedet, hvor en afrensning med kost og trykluft straks gik i gang. Man må
jo udnytte, når der er lyst og vejret er godt til udendørs arbejde. Så nu kan
vi se nærmere på opgavens omfang og beslutte hvad der skal gøres for at gøre
lokomotivet udstillingsklart.
En fin lørdag med fire mand
på Gården og fire på banen
|
D5 trækkes ud i sidesporet - der også har 785 mm sporvidde - ved hjælp af en lang strop |
|
Så er Superfosén ude i dagslys |
|
T1 får selv lov til at køre på plads. Startede ret let. |
|
Førerhuset blæses rent med trykluft |
|
Har vi allerede fyret op? Nej, det er kedelrørene, der blæses fri for slagger |
|
Kjeld tager et rør ad gangen... |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.