Nysgerrig efter mere!! Bliv aktiv i IBK

Nysgerrig efter mere!! Bliv aktiv i IBK
I IBK har vi godt kammeratskab og masser af interessante opgaver for alle!

mandag den 5. september 2016

Nyt fra maskinafdelingen #29-16 05/09:




Peter og Carsten arbejde denne aften på at adskille aksel og hjul fra hinanden på et hjulsæt fra en tipvogn. Der er behov for at dreje og montere en ny aksel, som er lige… Først blev lejer og akslekasser dog afmonteret. Ildsaven fik derefter hurtigt skåret akslen over og et forsøg blev gjort om man kunne presse akslen ud uden forarbejde. Forventeligt sad den godt fast og derfor blev hjul og akselstump sat i drejebænken og Peter fik boret det meste af akselen ud. Derefter kunne pressen let klare opgaven med at få resten ud.

Carsten deltog osse sammen med Per og Bjarne med at montere et nyt leje på rotoren. Først blev det opvarmet i oliebad og derefter blev det forsigtigt slået på akslen. Så kom bagstykket på og herefter kunne kul monteres i kulholderen og kabler tilsluttes klemrækken. Nu er motor og dynamo klar til at komme retur i M25.

Jeg fik malet undervognen på M30 2. omgang og malede udenom de gule markeringer, som Hans fik malet i onsdags. Hans var sammen med resten af sikkerhedsgruppen til møde på Gården for at koordinere arbejdet med de sidste dokumenter til styrelsen, så vi forhåbentlig snart kan få forlænget vores sikkerhedsgodkendelse. Det er også en vigtig og væsentlig opgave, når man driver jernbane!

Vi var derfor 12 mand på Gården denne aften.



Lejehusene afmonteres
- og akslen deles i to

afsporet...


Akslen udbores i drejebænken
- og stumpen trykkes ud i pressen
Det opvarmede leje slås forsigtigt på rotorens aksel

Bagstykket til dynamoen monteres
kullene sættes i kulholderen



færdigt arbejde!


M30 er nu klar til montage af trinbrætter.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.