|
Næsten klar til afgang - venter blot på at hestene er trygt kommet forbi |
På en
dejlig majaften havde vi atter fornøjelsen at køre aftentur med ni handicappede
og deres ledsagere fra et af Lykkehjemmene. Flere af vores gæster var
gengangere fra sidste år, men et par nye folk havde sneget sig med på denne
tur. Vi skulle derfor have plads til 8 kørestole – det har jo vi prøvet før, så
det gik nemt at køre alle om ord på vores ramper. Så med ledsagerne placeret på
et par stole kunne vi fløjte afgang. Sidste år havde vi også sol, men denne
aften var det også behageligt varmt og alle så ud til at nyde turen og lyden af
damplokomotivets dampslag og smukke fløjten. Vel kommet til Fem Ege foretog vi
den nødvendige rangering af lokomotiv og kørestole, så køreretningen blev
korrekt og derefter blev der budt på sodavandsforfriskninger. Så gik turen
hjemad og undervejs så vi både fasaner og hjorte i aftensolen. Vel hjemme blev
der budt på sandwich og mens toget kørte i remisen, kunne vi andre nyde maden
og snakke om turen. Jeg havde indtryk af at alle endnu engang var tilfredse med
arrangementet og for min del var det en stor fornøjelse at være med til at give
alle en god tur.
Med
venlig hilsen TogLeif
|
Kørestolene er godt på plads og alle er klar til turen! |
|
På Fem Ege vendes lokomotiv og kørestole til køreretningen |
|
Turen nydes i røg og damp! |
|
Trygt hjemme igen |
|
Der serveres sandwich mens toget køres i remisen |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.