Nysgerrig efter mere!! Bliv aktiv i IBK

Nysgerrig efter mere!! Bliv aktiv i IBK
I IBK har vi godt kammeratskab og masser af interessante opgaver for alle!

søndag den 3. april 2016

Nyt fra Bafd 2-4-2016

Peter, Lars og jeg udførte understopning af de tidligere på året udvekslede sveller mellem Hedehusgaard og Sølund st. Vi fik i løbet af et par timer understoppet 38 sveller samt retableret ballasten omkring disse. Herefter blev stoppemaskinen atter anbragt i hallen på Brandhøj.

På Brandhøj fik vi fundet et par sveller frem til udveksling i sporskifter. På disse azobe sveller sidder der monteret underlagsplader fra deres oprindelige anvendelse i normalsporede sporskifter. Pladerne er monteret med skruer, som vi hidtil ikke har haft held til at løsne. Som et forsøg brugte vi vores meget kraftige møtrikspænder til dette, og forsøget faldt heldigvis positivt ud, så fremover behøver vi ikke at skulle skære pladerne af med en vinkelsliber.

Lidt omrokering i hallen fik frigjort pallestableren, så onsdagsholdet nu kan komme til at inspicere indholdet af Frichs motorreservedele i kasserne placeret øverst i palle reolen.

Steffen
Fredag eftermiddag blev M25's motor vendt og anbragt i et stativ, så arbejdet
kan komme videre.

Med et moment på 1800 Nm kan svelleskruerne netop løsnes fra azobesvellerne.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.