 |
| Det flyvende lokomotiv... FJ IV lander om lidt! |
Industribaneklubben har været så heldige, at vi har fået lov at låne og udstille Faxe Jernbanes nummer IV. Det tog lidt for megen plads oppe i Hjerl Hedes smalle remiseanlæg. Faxe IV er fra 1907 og var i driftsklar stand - indtil det udløb af revision i 2012 med utætte kedelrør. Jeg havde selv fornøjelsen at køre med i 2007, da lokomotivet fejrede fødselsdag ved at køre hele den sommer på Hjerl Hede. Nu er det landet og trænger selvfølgelig til en gang skønhedspleje, men ellers er det et flot udstillingslokomotiv.
Da det har sporvidden 785 mm, så kommer lokomotivet ikke til at kunne køre på Hedelands spor.
For at kunne løfte lokomotivet, der vejer 19 tons, fra lastvogn til 785 mm-sporet, var det nødvendigt med en kæmpe kran til den opgave. Det var kompetente folk og på trods af at det var kranførerens første løft af et damplokomotiv, så landede det hurtigt og sikkert på sporet. Vi var en hel del medlemmer, som var kommet forbi for at nyde øjeblikket og tage et par fotos - resten hjalp flittigt med til at sikre ankomsten.
Efterfølgende drak vi en kop kaffe med kringle til for at fejre vores nye beboer. Så det var en herlig oplevelse at være med til! /Leif
Se lidt flere fakta om FJ IV på Jernbanen.dk >>
 |
| Forberedelserne til løftet tager lidt tid... |
 |
| Kl. 9.00 løftes lokomotivet af lastvognens lad |
 |
| Så lander lokomotivet foran alle de nye venner |
 |
| Det sidste vrid for at få bagerste hjul på plads på skinnen |
 |
| Kroge og kæder afmonteres |
 |
| Der var lidt spænding om skorstenen kunne komme gennem porten... |
 |
| Det sidste puf! |
 |
| Så står FJ IV på sin nye plads i museet! |
Sådan så det ud, da FJ IV kørte med gæster på Hjerl Hede i 2007...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.