Nysgerrig efter mere!! Bliv aktiv i IBK

Nysgerrig efter mere!! Bliv aktiv i IBK
I IBK har vi godt kammeratskab og masser af interessante opgaver for alle!

lørdag den 5. juli 2025

Nyt fra Bafd. 05-07-2025

Sejlbåd, sommerhus og sommerferie. Tre mand stod alligevel klar til at tage en sommertørn på banestrækningen i Hedeland! Dagen startede på Hedehusgård og bevægede sig i løbet af dagen ud på strækningen. 

M 30 med ballastharven lige nord for Sølund Station.

Med et relativt højt aktivitetsniveau er der ofte behov for en oprydning på baneafdelingens arealer i museumshallen. Sådan begyndte dagen for arbejdsholdet, inden der blev fyret op for ukrudtsbrændervognen, der blev rangeret rundt på sporene på Hedehusgård Station. Det skulle gerne resultere i mindre bevoksning på sporarealerne. Ude på strækningen kunne vi sidste lørdag konstatere, at svidningen af ukrudtet faktisk virker efter hensigten.

Udover svidning er ballastharvning et af redskaberne i vores arbejde med at holde sporet rent og veldrænet. Det blev til ballastharvning med M 30 og ballastharven, der igen var blevet justeret og forsynet med nye redskaber. 

Harvning på strækningen afsluttet og begge harveenheder er klappet og sikret med stropper.

Trods kontinuerlige optimeringer er der stadig behov for en smule håndkraft!

På lørdag er vi igen på banen uanset om det regner eller solen skinner. Om nogle af os sejler eller maler andetsteds. Husk at vi altid har en plads ledig, hvis du er glad for frisk luft, kammeratskab og frokost i banegrøften!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.