Nysgerrig efter mere!! Bliv aktiv i IBK

Nysgerrig efter mere!! Bliv aktiv i IBK
I IBK har vi godt kammeratskab og masser af interessante opgaver for alle!

tirsdag den 22. april 2025

Nyt fra Bafd 21-04-2025

 2. Påskedag lykkedes det at samle et passende hold til banearbejde. Dagens program stod på understopning af ca. 150 m syd for Sølund, hvor vi tidligere på året har udvekslet sveller. Kenneth, Lars, Børge, Rasmus og Steffen tog sig af opgaven, der foregik uden større dramatik. Hele strækningen blev understoppet, og ballasten fordelt. Herefter mangler vi blot at supplere med en smule ballast og feje svellerne.

Rasmus har medbragt en hjemmelavet kage, så efter en hyggelig pause kørte vi på Brandhøj, hvor stoppemaskinen blev placeret i vognhallen. Vi fik arbejdet lidt med befæstelserne til tungepartiet på det nye sporskifte inden turen gik hjem til Hedehusgården. Dagen sluttede af med et par reparationsopgaverne på vores værktøj, foruden montage af låse på sporskifterne ud for museumshallen.

På lørdag arbejder vi videre med sporskiftet på Brandhøj samt får ballasteret og fejet sporet ved Sølund.

Steffen

Stoppemaskinen umiddelbart syd for Sølund. Det hele er ved
at springe ud.

Halvvejs er vi ved toppen af slugten. Lars og Børge fordeler
ballast, Kenneth kører stoppemaskinen og Steffen løfter sporet
.
Lars og Børge gik grundigt til værk for at fjerne græs og rødder

På Brandhøj afprøves et nyt princip for fastspænding af tungerne
i det nye sporskifte. KHA.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.