 |
Dagens første og fyldte motortog triller afsted, mens Da7 står klar til at hente sine vogne |
Årets første rigtige sne ramte
Hedeland på det rigtige tidspunkt og i de rigtige mængder – ikke for meget og
ikke for lidt. Så denne første weekend med juletog lå der et smukt, hvidt lag
sne over det hele. Lørdagens tog gik vist rigtig fint og søndagen gik så endnu
bedre. Det var helt vindstille, så kun lidt sol havde fuldendt det hele. Det hindrede nu ikke folk i at komme, så de første tog var helt fyldte med glade folk i fornuftigt, varmt tøj. Der blev dog også udleveret en del tæpper og i togførervognene lå de medbragte kælke. Når toget ankom til Rubjerg, så skulle gæsterne følge de fine skilte til den nye placering, hvor spejderne står i år. Jeg nåede ikke selv forbi, men efter sigende er der rigtig fint. På toget havde vi travlt med at få folk ombord og holde ild i bålfadet og tryk på kedlen. Så dagens ti tog var hurtig kørt og da sidste tog kom retur til Hedehusgården, så begyndte det at sne. Man kunne næsten håbe at sneen holder til næste weekend, for det er bare lidt sjovere med juletog i et sneklædt landskab. /Leif
Om lørdagen var Roskilde TV forbi og fik optaget en fin historie om juletoget og spejdernes juletræer. Se indlægget her >>
 |
Næsten klar til afgang - de sidste kan lige nå ombord før der fløjtes afgang |
 |
Det er godt, når der er to-mands togførerbetjening på de travle dage :-) |
 |
Travlhed på Rubjerg. På- og afstigende passagerer, og masser af juletræer, kælke og barnevogne skal håndteres |
 |
En hel julenissefamilie skal lige have et foto foran lokomotivet |
 |
Turen over den hvidklædte Slette med en let snedækket skibakke i baggrunden. |
 |
Sidste tog er kørt i remise og lokomotivet afsluttes i fint snevejr |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.