Nysgerrig efter mere!! Bliv aktiv i IBK

Nysgerrig efter mere!! Bliv aktiv i IBK
I IBK har vi godt kammeratskab og masser af interessante opgaver for alle!

søndag den 1. august 2021

HVB Plantogsdag 1. august 21

 


Familien Hanibal på 30ér skovtur

Flotte kostumer og 2 x far og søn på banen.

 Der sker altid noget på Hedelands Veteranbane:

 Ud over det fine vejr, så havde vi besøg af familien Hanibal, der takket være sønnen Alfred havde fundet frem til os, og sammen havde de besluttet at der skulle afholdes en familie-picnic med maner.

 Hele familien havde derfor klædt sig ud i perfekt 30 stil og taget på udflugt med madkurv og det hele.

 Vi håber at se dem til vores 2 x 100 års dampkørsel søndag, den 22. 8. 2021 hvor vi vil fejre vore to flotte damplokomotivers fødselsdag med dobbelt damptogskørsel.

 

Vi havde i dag også 2 x far og søn i aktion på banen. Det er godt med et sikkert generationsforløb.

 Anders og far Carsten håndterede på bedste vis Da7, og Viggo var behjælpelig her og der, mens far Thomas passede kiosken.

Endnu en god dag på banen med sjove oplevelser.

 Foto og beretning: Bruno Jensen HVB

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.