Nysgerrig efter mere!! Bliv aktiv i IBK

Nysgerrig efter mere!! Bliv aktiv i IBK
I IBK har vi godt kammeratskab og masser af interessante opgaver for alle!

søndag den 11. juli 2021

Plantogsdag K21 11/7:

Dagens første motortog kører fyldt afsted, mens billetkøen til næste tog fortsat vokser


Efter en lørdag med heldagsregn landet over, så havde vejrfolket heldigvis lovet solskin hele søndagen. Der stod derfor masser af rejsende klar til at købe billetter fra morgenstunden og sådan fortsatte det hele dagen 😊 Det bliver nok banens hidtil travleste dag, når både billetsalg og pengekasse gøres op! Afviklingen gik på trods rigtig fint, selvom vi i løbet af dagen måtte henvise et par håndfuld til næste tog. Heldigvis var alle meget fleksible og vi fik sat folk Corona-fornuftigt sammen. Det mærkes efterhånden at de fleste nu har fået mindst første stik... Det var også tydeligt at mange havde set den fine udsendelse i TV Lorry den 30. juni og at Brandhøjbanen kørte, gjorde også kun godt for dagens passagerantal. Der var også mange, som havde medbragt madkurv og tog et langt ophold på Naturlegepladsen i det pragtfulde vejr; solrigt, men dejlig letskyet og kun en mild brise, der bare var svalende. Køerne kiggede forbi ude på Sletten og havde endog taget ophold midt på sporet, så lokomotivet måtte fløjte intenst for at få dem til at trippe lidt videre. Det giver alle en ekstra oplevelse og køerne ser helt trygge ud bagefter. Dagens sidste, fine oplevelse var en foto-aftale, som har været planlagt længe og grundigt: Døtrene til et sølvbrudepar havde forberedt en overraskelse – et nyt bryllupsfoto. Da dagens sidste tog kom til Hedehusgården, så stod en fotograf klar med sit grej og så blev der ellers stillet op og taget en masse billeder med gommen på lokomotivet, bruden på en rejsekuffert og døtrene i baggrunden. Vi håber det bliver godt! Sådan er der altid masser af sjove og spændende oplevelser på banen. Tak for endnu en af disse dage 😊 /Leif 


Peter Post smiler allerede :-)

Man kan sagtens grine, når man er kommet ombord...

Brandhøjbanen trak også gæster fra første tog


Køer på sporet! Alle skal se, hvad der sker

Så har vores cowboy fået styr på køerne igen!

Endnu et travlt togmøde på Brandhøj St.



Køerne gik i stedet ned til vandhullet og fik en forfriskning

Optag af skovtursgæster på Rubjerg St.

Fyldte tog på begge baner

Mon der er plads til alle?

De fleste kom ihvertfald med...
Tid til at fylde flere kul på lokomotivet


Dagens sidste motortog på vej hjemad

Der opstilles til optagelse af et flot sølvbryllupsfoto.
Bemærk at kassen er stillet til rådighed fra Nystrup Grus
og tasken venligst udlånt af dagens fyrbøder




- og så kan der rigges af for dagen!

Vi har fået tilladelse til at vise det flotte resultat af fotoarbejdet og samtidig bringe en tak for hyggeligt samarbejde fra den professionelle fotograf Per Dyrby. Vi kvitterer med et: I lige måde :-)





Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.