|
Det er et langt tog, der skal rangeres bort for at få adgang til bordet. |
Mens Carsten flyttede sit småværktøj til et nyt skuffedarium, så fik jeg endelig malet undervognen på M9 med 2. gang sort. Efter aftensmaden, så kom Kjeld og Lars O. og samlet gik de i gang med at finde materialer til at bygge en ny bastardkobling til M45. Brolæggerarbejdet afventer lige en pladevibrator, vi har fået lov at låne…
Lars gik i gang med at skære delene ud, mens Carsten og Kjeld fik rangeret et ”arbejdsbord” i 20 cm stål ud fra spor 4. En plan om etablering af et udendørs sted for afrensning af rust havde været et emne til kaffen. Så hurtig aktion! Indtil det er klart, så brugte jeg et par bukke og fik afrenset maling og rust af bladfjedrene fra M9, hvorefter de fik en gang Olsen-sort. Det samme fik M45 på dækket – 2. gang.
Mens Lars savede hjørnerne af stålpladen, så den kunne få mere form som en puffer, så borede Carsten et 41 mm hul i bærepladen dertil. Med alle disse opgaver blev klokken mange inden vi slukkede lyset denne varme aften. /Leif
|
Ikke til at se det, men 2. omgang sort på undervognen |
|
Afrensning af fjedrene afslører flere lag forskellige farver |
|
- men nu er de Olsen-sorte alle fire |
|
En smed bevæbnet med en saks er et sjældent set værktøj, men velegnet til udskæring af en skabelon til bastardkoblingen |
Materiale til kobling på vej
|
I den ene plade saves; i den anden bores |
|
41 mm hul undervejs |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.