Nysgerrig efter mere!! Bliv aktiv i IBK

Nysgerrig efter mere!! Bliv aktiv i IBK
I IBK har vi godt kammeratskab og masser af interessante opgaver for alle!

mandag den 21. juni 2021

Nyt fra maskinafdelingen #13-21 21/6:

 

Med rutineret hånd udskæres en flot bue til kabelvinde

På M45 har Carsten fået boret huller og slået gevind til de to store bolte, der skal holde den reparationsplade til pufferen, som han og Lars O. fik varmet og slået i form sidste mandag. For at kunne mærke præcist op, hvor hullet til koblingspinden skal bores, så drejede Carsten denne aften en dorn på de rette mål.  Lars O. gik i gang med en ny vinde til værkstedets kabler, selvfølgelig udført i metal. Jan fik kvalitetssorteret de mange lister i bunker af syv, hvilket er det antal, der indgår i hver tagbue. Jeg fik afrenset og malet dækket på M45 med Olsen-sort og bagenden med gul. Vi få, fire fremmødte (der var fodbold i fjerneren) fik også sludret om lørdagens første intromøde i projektmodellen, som vi gerne vil styre afdelingens opgaver efter fremover – der var vi 9 fremmødte, hvilket må siges at være godt /Leif

Rør og plade skal nu svejses sammen


Afdrejning af dorn til pufferhul på M45


Kvalitetssikring af de mange lister for knaster og andet
M45 med nymalet dæk og væg

Fra lørdagens projektintromøde, hvor projektbeskrivelserne
 nu hænger på tavlen mellem Gert og Bo

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.