Onsdag ankom en transport til Hedehusgård Station. Damplokomotivet B 2, også kendt som 'Lange Maren', fra Sakskøbing Sukkerfabrik er fremover sikret husly på HVB. Lokomotivet er ejet af Dansk Jernbaneklub og har senest befundet sig på Bloustrødbanen, der dog ikke har haft mulighed for at opbevare lokomotivet indendørs. Derfor har DJK og HVB lavet en låneaftale, der sikrer lokomotivet indendørs opbevaring på HVB. På den måde samarbejder foreningerne om at bevare lokomotivet for eftertiden.
Et kombineret hold fra Bloustrødbanen og HVB stod for forberedelserne, last og aflæsning. Tak for godt samarbejde!
|
Transporten er ankommet til Hedehusgård. Foto: LLZ. |
|
Blokvognen bakker ned mod spor 3 for aflæsning. Foto: LLZ. |
|
"Så er den lige ved at være der!" B 2 nærmer sig spor 3. Foto: LLZ. |
|
Oprangeret efter nummerorden: Forrest er B 2 på vej ind i værkstedsremisen, M 3 skubber bagpå. Foto: LLZ. |
'Lange Maren' har nu skiftet tilværelsen under en pressening ud med et varmt og tørt værksted. Der får hun en gennemgribende rengøring og inspektion, inden hun nænsomt rangeres til opbevaringshallen på Brandhøj Station. Der vil hun, sammen med en masse andet historisk materiel, vente i tryghed på den dag, hvor hun evt. kan få en bedre eksponering.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.