Nysgerrig efter mere!! Bliv aktiv i IBK

Nysgerrig efter mere!! Bliv aktiv i IBK
I IBK har vi godt kammeratskab og masser af interessante opgaver for alle!

søndag den 29. september 2019

Nyt fra Bafd 28-09-2019

Lørdag fortsatte vi med svelleudveksling langs med Lergraven, men forberedelserne til dette startede allerede fredag, hvor Lars og Peter fik trukket spigre op på 6 sporrammer (78 m) samt udvekslet de fleste af svellerne. Lørdag bestod holdet af Benjamin, Kenneth, Lars og mig, og vi skulle således kun nå at retablere sporet, da der i den kommende uge skal køre et særtog.

Undervejs til arbejdsstedet blev der opsat efterårs- og julekøreplaner, og det var derfor først ved 12-tiden, at vi kom i gang med arbejdet. Vi fik samlet sporet, men blev undervejs afbrudt af lidt kraftige regnbyger, samt to gange tekniske problemer på vores uundværlige gravemaskine.

Dagen bød også på en milepæl idet vi nu har udvekslet i over 3000 sveller siden vi begyndte at opgøre dette i 2008. Således ligger der nu i knapt halvdelen af alle vores spor sveller, der er under 10 år gamle, og hvor vi forventer at hovedparten kan bruges i ca. 40 år. Det er et godt fundament for fremtidens HVB.

Næste lørdag fortsætter vi med understopning, så sporet er klar til efterårskørslen. Der bliver serveret en varm ret fra brændekomfuret til arbejdsholdet.

Steffen
M24 blev luftet i forbindelse med fredagens forberedelser (PLH)

Færdigt arbejde. Spigre på 6 rammer er trukket op kl.12, 
efter nogle timers indsats af Peter og Lars. (LLZ)

Så er vi i gang med at samle sporet

Svelle nr. 3000 blev behørigt markeret
Vi manglede kun ganske lidt svelleudveksling, og så kunne grabben ikke åbnes.
Efter en større fejlsøgning blev fejlen lokaliseret til en lynkobling, der havde
åbnet sig, og smilet kom atter frem hos Lars.

De sidste sveller udveksles, og da maskinen skulle til at køre op på
transportvognen knækkede det ene larvebånd pga. slidtage. Med et
knækket larvebånd kan minigraveren reelt ikke flyttes. 

Heldigvis havde vi forudset situationen for en del år siden, og  vi fik hurtigt
afhentet et nyt bælte på Hovedlager nr. 1 for bælter, beliggende på Brandhøj.

Med lidt asen og masen, samt et par brækjern kom bæltet på, og maskinen
kunne læsses på transportvognen. Herefter var det fyraften.



1 kommentar:

  1. Ohøj banebisser. Stort tillykke med svelle 3000. Sejt gået!!!

    SvarSlet

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.