|
Endelig tørvejr! Motortoget trækker vogne til perron, mens damplokomotivet er på vej ind efter sine vogne |
At fyre
op under kedlen i et damplokomotiv kræver at man står lidt tidligere op. Martin
og jeg skulle mødes kl. 8 – han havde dog været tidligere ud af sengen og havde
tyvstartet med tændstikken. Vi havde derfor hurtigt varmt vand – udenfor
remisen kom der derimod koldt vand. OG RIGELIGT AF DET! Dagens startede således
med regn og torden, så vi blev indendørs med lokomotivet så længe som muligt.
Med vejrgudernes gunst holdt regnen dog næsten op, da vi trillede ud af remisen
for at hente vores vogne. Motortoget stod klar med sine vogne – men holdt dem
inde i vognhallen for at holde dem tørrest muligt. Så vi udførte et fint skift
og motortoget kørte til perron. Da de afgik, så var det i tørvejr og bortset
fra lidt smånus, så holdt det tørt resten af dagen. Det var jo heldigt for os –
men også for alle de mange deltagere på årets Borderland-event, der denne
søndag skulle pakke telte og grej sammen efter en hel uges lejr. Så kunne teltene
da lige nå at tørre, før de blev pakket sammen… Deltagerne kunne efter aftale
frit tage med plantogene retur til Hedehusgården. Togene havde derfor ekstra
lange stop på Rubjerg St. hele dagen for ar læsse en masse bagage og trætte,
glade deltagere ombord. I løbet af dagen kunne vi iagttage hvordan lejren blev
mindre og mindre. Det er altid fascinerende at se en hel ”by” forsvinde bid for
bid. Da vi var kørt i remise med plantogene, så overtog M25 tre omgange med
særtog afhentningen af de sidste rejsende, som skulle videre med tog fra
Hedehusene station. Formiddagens regnskylle afholdt nok en del fra at tage
turen med, men med alle disse flinke folk fra Bordeland var det måske held i
uheld… Os, der kørte togene fik i hvert fald mange søde ord med på vejen og det
kan da altid bringe en i godt humør. Undervejs fik Peter Post overrakt et brev fra
Banditterne, der overfaldt torsdagens Nøgentog´s stakkels passagerer – men de
måtte forlade røveriet uden udbytte - for ingen af passagererne havde lommer! 😊 /Leif
|
På vej op til Rubjerg St. kan man se, hvordan lejren langsom bliver mindre og mindre |
|
Der blev fyldt godt op med Bordelings på hvert stop vi havde på Rubjerg |
|
Motortoget kørte også med fyldte vogne! |
|
Det første af aftenens tre særtog blev helt fyldt op - melisvognen var ligeså fyldt op med bagage! |
|
Bordelands Trashlord gør honnør til de afrejsende |
|
Resten af turen til Hedehusene station er pr. fods |
|
Brevet fra The Bandits til Peter :-) |
|
Sidste tog tilbage til hverdagens realiteter. M 25 afgår med det sidste særtog fra Rubjerg kl. 20.10 efter at have afventet de sidste passagerer, der lige skulle gøre sig færdige til afrejse. |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.