Hjarne på besøg hos formanden for at se det nys hjemkomne Kastrup-lokomotiv, maj 1980 |
Dette Torsdagsbillede er fra Hjarnes mappe 2 og er blevet ret aktuelt, idet lokomotivet på billedet i sin tid stod hos foreningens tidligere, mangeårige formands svigerfamilies sommerhus, men som vi for nyligt har overtaget til Industribaneklubbens samling - sammen med en række andre lokomotiver. Så her står det nu godt i opbevaringshallen og venter på, at vi en dag når til det på vores restaureringsplan. Det er et lokomotiv i rimelig fin bevaringstilstand og har stået under tag det meste af tiden. Det har ikke fået tildelt et M-nummer endnu.
Vi har ikke de fulde informationer om lokomotivets historie, men det er bygget af Kastrup Maskinfabrik a/s - den samme som har bygget M12 - baneafdelingens trofaste slider - der også er overgået til IBK ved samme lejlighed. Lokomotivet tilhørte oprindeligt entreprenørfirmaet Topsøe-Jensen & Schrøder A/S - byggeåret er pt. ukendt. Det har haft det meste af sin aktive karriere på Bornholm for Hasle Klinker- og Chamottestensfabrik A/S på Torneværket og Rahbekkeværket i 70érne, indtil formanden købte lokomotivet i 1979. Banen var ca. 1 km lang fra grav til værk og sporvidden var 785mm.
Lokomotivet under tag i cykelskuret i Kirke Syv, maj 1980 |
Den nye formand i sædet på den ny plads i den gamle formands gamle lokomotiv... |
Motoren, en Fordson Major, ser også ud til stadig at være i fin stand. |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.