Sporskifte 136 skærpes |
På årets
første arbejdslørdag mødte Redacteuren også op for at deltage i arbejdet. Vejret
tog sig ud fra sin pæneste side og det var mere som en varm efterårsdag end
årets første uge… Vi fik hurtigt rigget arbejdstoget op og begav os til
Brandhøj. Dagens arbejde skulle i første omgang foregå på den lave oplagsplads.
Mens Lars og jeg fik gravemaskinen læsset af, så fik Steffen skærpet sporskifte
136, der har drillet lidt. Vi rangerede toget ned til sidesporet ved
oplagspladsen og mens Steffen, Larts og Panum fandt brugbare sveller frem, så
fik Claus og jeg klippet og beskåret omkring de gamle træ-tipvogne fra Kählers
teglværk, så de snart kan komme under tag. Mange træer har groet sig store op
gennem materiellet de sidste 20-25 år og de må nu lade livet for deres
uforsigtighed… Svellerne blev læsset på fladvognen, hvor vi også nød frokosten i
den dejlige vintersol, hyggelig underholdt af Peter Hein og bagefter fandt vi
gammelt jern af ikke brugbar art, som blev læsset på Panums trailer. Lars fandt
en tipvognsunderdel frem til brug for lagring af roebaneaksler. Vi sporsatte
den og den trillede fremragende. Toget blev kørt tilbage til hallen, hvor
Steffen og Panum allerede havde påbegyndt montagen af en forstærknings- og
grusholdekant langs skydebrograven. Vi fik læsset hjulsættene på tipvognen og
kørt den til sporet med roebogier, samt samlet diverse jerndele, der var faldet
af roevogn 401 under oprydningen, i en pallekasse. Efter en velfortjent kaffepause
blev kanten monteret færdig og sporene suppleret med mere grus langs kanten. Svellerne
blev læsset af, så de er klar til sporbygning i øst-enden. Så var det blevet
helt mørkt og tid til at drage hjem efter en fin og effektiv dag på banen. Se endnu flere fotos her:
Temmelig meget krat og træer skal fjernes for at frigive materiellet |
De brugbare sveller læsses på fladvognen |
Endestykket tilpasses sporene |
Vogn med mange hjul... |
Sveller klar til næste etape |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.