I lørdags læssede vi en del løse roevognsaksler og boggier på Hedehusgården og kørte dem ned i vognhallen, hvor de blev placeret i spor 102. Tanken er at samle alle roevognsboggier og hjul i dette spor, for at skabe et samlet overblik over hvad vi egentlig har på lager. Frokosten blev indtaget i vognhallen og krydret med smagsprøver på Sørens ølbrygningskunst. Herefter arbejdede vi videre med ballastering og understopning af de sidste spor syd for skydebroen. Udenfor regnede det og blev hurtigt mørkt, men da der er lys i hallen kunne vores indendørs arbejde fortsætte uhindret.
Dagens billeder er taget med et mobilkamera under dårlige forhold, så I må bære over med kvaliteten.
I den kommende periode arbejder vi videre i vognhallen lørdag d. 28-12.
Glædelig jul
Steffen
Transportvognen er læsset op med roevognshjul og boggier |
6 motorlokomotiver på plads i hallen |
En roebaneboggie af træ, formentlig over 100 år gammel |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.