Ganske usædvanligt for slutningen af marts kunne vi i går vade rundt i sneen på Brandhøj og det satte sine begrænsninger for, hvad vi kunne udføre af arbejder. Jorden var stivfrossen så udgravning til de kommende spor inde i hallen var ikke mulig. Derfor benyttede vi muligheden til at få tømt den ene af godsvognskasserne for spormaterialer og lægge det på plads i vognhallen. Materialerne blev læsset i skovlen på minigraveren, omlæsset til paller på gravemaskine tarnsportvognen, kørt ind i hallen og sat på plads i pallereolen. Ved siden af dette fik Claus og Kenneth ryddet op i vognhallen og dermed klargjort til lægning af de resterende spor, når frosten slipper taget i jorden.
Som forberedelse til den kommende kørselssæson fik vi desuden sat køreplaner op på de fleste stationer.
Dagens billeder er bl.a. leveret af Claus.
Steffen
|
Minigraveren med omvendt skovl får håndlæsset materialer
fra godsvognen
|
|
Pallerne aflæsses fra Storebælts vognen og sættes på plads
i reolen
|
|
Vores gamle lokomotivoverdel fra ca. 1909 er blevet placeret på
en knapt så gammel undervogn fra Kyringe Teglværk.
|
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.