Så faldt sneen! Sneploven mangler dog stadig lidt før sin jomfrurejse. Vi skal vist også først skovle en stor bunke sne sammen før der er nok til at prøve dens evner… Carsten blev færdig med bøjle og U-jern til traversbeslag og fik fremstillet de første låsebeslag til akselstyr for rullerne, der nu er færdige og lagt i tilhørende rulleophæng. Når de er monteret og det sidste beslag til hæveanordningen er klar, så kan ploven testkøres. Per Børge fik repareret på et par 24 Volts lyssstof-rør til arbejdslys, som havde været udsat for en lidt for høj ”prøvespænding” på 220V. Lars, Ole og Peter arbejdede på gensamling af skovl til gravemaskinen. Jeg fortsatte endnu en dag på loftet med oprydning; denne gang fik alle bræddebolte en finsortering. Der er nu ved at blive skabt plads til de nye bolt-reoler. 7 mand på værkstederne denne aften.
Fra Kenneth P. har jeg modtaget dette link fra Osbanen i Norge. De har nu en station, 70 meter bane, en vognhal med en vogn og et lokomotiv. Man skal jo starte et sted… Det er til gengæld en meget fin vogn. Se deres beretning om bygning af vognhal og se tegningerne af deres vogn her:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.