Nysgerrig efter mere!! Bliv aktiv i IBK

Nysgerrig efter mere!! Bliv aktiv i IBK
I IBK har vi godt kammeratskab og masser af interessante opgaver for alle!

søndag den 5. oktober 2025

HVB og stormen Amy

 Weekenden har været særdeles våd og blæsende, forårsaget af resterne af orkanen Amy. Lørdag regnede og blæste det hele dagen, men Bafd kunne heldigvis blive indendørs i museumshallen på Hedehusgård og alligevel få noget nyttigt ud af dagen. Børge og jeg var de eneste fremmødte, men senere på dagen stødte Lars også til holdet. Der blev arbejdet med værkstedsindretning og ikke mindst opgraderingen af vores energivogn, det efter mange år atter er blevet forsynet med et generatoranlæg foruden kompressoren, som altid har været monteret.

I værkstedsremisen blev der arbejdet videre med udbygningen, og her fik et hold malet en stor del af væggene med første lag.

Regnen stilnede af og vinden lagde sig, så vejret var udmærket til søndagens særtog i anledning af en 70 års fødselsdag. John Lund var med som lokomotivføreraspirant, og allerede inden opstart indløb et fotos af et væltet træ.


Så er sporet effektivt spærret ved km 1.4 af et væltet piletræ (GH)

Vi fik hurtigt rangeret til perron, og efterlod togstammen på Hedehusgård, hvorefter vi kørte ned til Brandhøjbanen for at fjerne det væltede træ. Efter en intensiv indsats med motorsav fik vi atter gjort sporet farbart, og fortsatte ud til km 2.0 for at tjekke for evt. yderligere væltede træer. Selvom stormen var kraftig og fra en lidt usædvanlig retning, så fandt vi ikke flere væltede træer på denne strækning, og vi kunne derfor returnere til Hedehusgård, optage passagererne og afgå til tiden. Ved Lergraven km 3.5 var der yderligere et væltet træ, men det blev hurtigt fjernet og resten af turen forløb uden problemer.

Næste weekend kører der efterårsferietog, men Bafd arbejder formentlig videre med rydning af den lave oplagsplads.

Steffen 

Endnu et piletræ havde lagt sig ned over sporet. (John P)

M24 kobles til særtog efter omløb på Fem Ege st.

Selskabet har atter taget plads i toget og vi er næsten klar til afgang.

Hedeland fra sin smukkeste side med begyndende efterårsfarver.




Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.