 |
Første motortog er afgået og damperen er klar til at køre til perron |
Det er næsten som når hestene lukkes ud
på nyt græs, når sommersæsonens første tog skal afgå. Medlemmerne har gjort
klar til dagen – lokomotiverne og alle vogne er klargjort og kiosken er fyldt op
med is, kaffe - og billetter. Vi var herligt heldige med vejret – sol og ikke
for meget vind. Lidt koldt var det nu alligevel. Heldigvis var der mange
rejsende, der gerne ville en tur med togene. Blandt dem kunne vi se mange
stamkunder - og medlemmer, som gerne ville med på tur. Så der var en fin
belægning på flere tog, men dog ikke helt så mange at der ikke havde været
plads til flere… Dagen forløb fint uden de store indkøringsvanskeligheder og
der var folk på uddannelse i både motorlok, som togfører og i kiosken. Der er
altid brug for gode folk på banen, så oplæring er vigtig.
Jeg havde togførertjansen
på damptoget, og fik talt med flere, der ikke havde prøvet en tur på
vores bane før. Det virkede til, at de havde haft en god oplevelse og gerne vil
komme igen. Det kunne da være til Nattergaleturen – vi hørte allerede fuglens
smukke sang ude på strækningen. Nattergaleturen er den 27. maj – læs mere
her>> Nattergaletur
og romantik - Hedelands Veteranbane
Tak for en herlig start på sæsonen /Leif
 |
No3 er ved at blive fyret op og motorholdet er på vej til M24 og en gennemgang af startproceduren |
 |
Et godt fyld damptog står klar til afgang - Dannebrog svejer og solen skinner! |
 |
Der bliver forklaret om lokomotivet, dets alder og fabriksplader... |
 |
Der takkes for en god tur og No3 skal lige have lidt vand & kul til de næste ture |
 |
Togpassage på Brandhøj |
 |
Nysgerrige unger følger med i rangeringen |
 |
Damptog... |
 |
Dagen er til ende og lokomotiverne afsluttes og køres på plads efter en god dag! |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.