Med etablering af adgangsrampen på Hedehusgård Station fik vi klaret den sidste større infrastrukturopgave inden spejdernes lejr. Langs banen er diverse arbejder gennemført i de sidste dage og nu er vi ved at være klar til 9 dages kørsel under spejdernes lejr.
|
Peter, Brian og John læsser de spejder-fremstillede skiltestandere ved overkørslen nord for Rubjerg Station. Foto: Claus Willems. |
For at fremme en sikker færdsel med langt flere mennesker langs banen har vi sat afspærringer op på udvalgte steder. Det skal gerne sikre færrest mulige misforståelser og give både togpersonale, passagerer og besøgende en god oplevelse. Et antal skilte gør det også muligt for ikke-stedkendte i Hedeland at finde frem til nærmeste station eller trinbræt.
|
Stenager Trinbræt set fra nord. Skilte og afspærring skal sikre, at på- og afstigning kun foregår fra perronen. Foto: Claus Willems. |
|
Skilt fra parkeringspladsen ved Fem Ege Station viser vej til toget. Foto: Claus Willems. |
|
Alle stationsskilte er forsynet med særlige underskilte, der henviser til spejdernes lejrbetegnelser for at fremme stedkending i spejderlingo. Der er anderledes befolket ved Plantagen Trb! Foto: Claus Willems. |
|
Skilteholdet har afsluttet arbejdet på Flintebjerg Trb. Som det ses må Flintebjerg være Danmarks bedst WC-udstyrede trinbræt? Foto: Claus Willens. |
De midlertidige overkørsler som vi etablerede sidste mandag og satte skilte op ved i lørdags er nu blevet forsynet med ramper af spejderne. Ramperne beslås inden lejrens åbning med metalnet, der skal mindske risikoen for at glide på plankerne, hvis det skulle blive fedtet føre.
|
Midlertidig overkørsel på Sletten. Foto: Kenneth H. Andersen. |
Maskinafdelingen har desuden gjort M 24 klar og vi er således forhåbentligt sikret med motortrækkraft, hvis myndighederne skulle indføre afbrændingsforbud. Hvilket alt andet lige også vil gøre spejderlejren til en noget trist affære. Hvad er en spejderlejr uden bål og snobrød?
|
Vi slutter af med et vue fra skibakken. Vores bane anes i midten af billedet. Foto: Susanne Ellebjerg. |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.