Lørdagen brugt vi primært på bygningsopgaver på Hedehusgården. I forbindelse med nedgravning af en trykluftledning til den lille remise havde vi demonteret nogle facadebrædder på værkstedsremisen. Efter 40 år på en sydvendt facade uden imprægnering var de ikke egnet til genmontage, og derfor startede Claus B, Steen og jeg med at montere nye brædder. Omkring frokost var de sat op og malet, og herefter stødte Lars til.
Et stamme tipvogne blev afhentet af Steen og Lars på Brandhøj, da der dagen efter skulle rangeres med tipvogne til ære for vores gæster. Claus og jeg kastede os over forbedring af portene på museumshallen. Flere af disse er i tidens løb blevet grebet af vinden og dermed slået skæve. Den østligste af portene blev oprettet ved hjælp af lastbilstropper, og kom til at virke ganske fint. Alle portene blev smurt i samme omgang.
Dagen sluttede af med efterspænding af et sporskifte ved museumshallen.
Steffen
Montage og maling af brædder ved portene på værkstedsremisen. |
Vi supplerede et par et portene med forhøjet port-styr i bunden. Her er Claus i gang påsvejsningen af disse. |
De ekstra port-styr er monteret (LLZ) |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.