På vores blog kan du følge med i Industribaneklubbens arbejde i Maskinafdelingen og Baneafdelingen. Forvent, at der tirsdag aften kort fortælles, hvad der foregik om mandagen i maskinværkstedet hos IBK, samt jævnlige opdateringer på Baneafdelingens arbejde. Jeg ønsker alle god læselyst! Redacteuren Leif
mandag den 19. juli 2021
Nyt fra Bafd 17/7 - 21
Lørdagen lovede varmt vejr, og med et langt program for denne, valgte vi at starte tidligt ud, og havde afgang fra Hhg kl.8.20.
Slagleklipperen hentedes nede på Brh, og med præmiere efter kort instruktion - for Claus B som yderst kyndig maskinfører, og med Kenneth ved roret på M30, gik det mod Hhg med slagleklipning på østsiden af banen.
Efter at have vendt slagleklipperen på Hhg,
viste mellemtiden for første etape 10.38 ved afgang sydpå;
og ved påbegyndelsen af slagleklipning af banens vestside.
Beskæring af gevækster foregik løbende fra M12 i slipstrømmen af det gule anførerhold, ved enmandsbejtent indsats, og deraf utallige stop undervejs, og i den forbindelse omtrent lige så mange møder med klæger mv, der - ikke utænkeligt - efter mødet med slalgeklipperen, optrådte særdeles opsøgende.
Brh nåedes 12.34 og efter en kort pause under træerne ved det nordlige sporskifte, fortsattes arbejdet sydpå
Lergraven blev nået kl.14 hvorefter frokosten med fordel blev indtaget på perronen, i tiltrængt skygge af banevognen.
En svag brise, gjorde hen på eftermiddagen stærkt tiltrængt gavn, da Stærkendevejen nåedes.
Bevoksningen langs afsnittet fra Lergraven frem til Naturlegepladsen udgør det tætteste og mest tidskrævende for slagleklipperen, hvorfor størstedelen af processen på denne ca. 1 km af banen, foregår i gå-tempo
Fem Ege blev nået 16.26,
hvorefter vi returnerede til først Hhg, for vending af slagleklipperen, dernæst returnering af denne til Brandhøj.
Knap 10 timer fra opstart, kunne en god dag på banen således afsluttes kl.18.
Således udestår blot slagleklipning af de resterende ca. 1/3 af banen, hvilket påtænkes udført tirsdag.
/
LLZ
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Flot arbejde.
SvarSletSuper…
SvarSlet