Vi fik hurtigt gang i svelleudvekslingen, og selvom pladsen var lidt trang, og et par kraftige rødder generede lidt, så fik vi alligevel udvekslet 78 stk. sveller i det dejlige sensommer vejr.
Næste lørdag fortsætter vi samme sted med svelleudveksling.
Steffen
Gravemaskinen er læsset af og kan netop komme forbi perronen
på vej til arbejdsstedet ved Lergraven. Denne strækning er vores
eneste rigtige skovstrækning, hvor træerne lukker sig henover sporet.
|
Steen og Kenneth er i gang med at trække de første spigre op.
I baggrunden holder Knapstrup-loket med kompressoren.
|
Normalt holder vi ved siden af sporet og trækker svellerne ud,
men her er pladsen begrænset, så en anden metode må tages i brug.
|
Den gamle svelle trækkes ud, mens Kenneth monterer spormål |
Den nye svelle skubbes ind på plads |
Måske en ny OL disciplin? Synkron spigreoptræk |
Vi kan også tilbyde individuel transport. |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.