Nu skal vi så teste den grundigt, inden den vi kan sætte den i drift. Det er vi begyndt på i dag i forbindelse med, at vi er gået i gang med årets eftersyn af trafikvognene, således at vi er klar med dem inden sæsonens start i maj.
Vi skal bl.a. teste anvendelighed: hvor nem er den at manøvrere med og hvor meget kan den trække.
Vi tester også acceleration, topfart og udholdenhed: Hvor hurtigt er den oppe i fart med belastning - hvor hurtigt kører den - og hvor længe kan den holde sig kørende, inden den har forbrugt så meget af batteriets kapacitet, at den skal lades op på ny. Og endeligt: hvor lang tid går der med at oplade til fuld kapacitet igen, efter at den er kørt i bund.
Når alt er klart, kan vi så endelig ansøge Trafikstyrelsen om Ibrugtagningstilladelse.
Der er gået et stykke tid og medgået en hel del arbejde, siden vi hentede den ud af mørket på Brandhøj i juni 2017.
Nu mangler vi bare lidt skilte: Fabriksskiltet på siden samt klubbens litranummer.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.