Som
traditionen foreskriver, så var vejret godt på denne årets Bygningsdag. Traditionen
foreskriver også morgenmad kl. 9 – frokost kl. 12 og kaffe med kage kl. 15.30,
samt en pause eller to undervejs. Men derudover så har Steffen også en lang
liste med opgaver, som man kan vælge fra. På den måde blev dagens opgaver
hurtig fordelt på et kioskhold, tagrende-teamet, et hold, der skulle færdiggøre
gulvprojektet i Museumshallen ved at fordele 2 tons skærver mellem fliserne. Efterfølgende
blev der skiftet sternbrædder på den lille remise og malet do. på værkstedet. En
anden gruppe arbejdede på at rejse et mere solidt stativ til vores reklamebanner
ud mod vejen. Der blev også plads til et hold, der splittede vores gamle
øl-automat i smådele for at kunne bære den ned på traileren og køre det på
containerpladsen. Sørme om der ikke også blev beskåret træer rund værkstedet og
malet stakit ved kiosken. Kioskholdet fik også tyvstartet sæsonen med en del
is-salg til Hedelands is-sultne besøgende. Alle de forplejningsmæssige opgave
blev varetaget på fineste vis af Jørgen M, som dækkede op med borde og stole
udendørs i det fine vejr. Solveig havde bagt tre meget dejlige kager til
eftermiddagskaffen, så vi var flere, der stadig havde energi til at fortsætte
med opgaverne helt til ved 18-tiden… En herlig dag med 14 aktive fremmødte.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.