Se
lige hvad Grønland sender ud på frimærke: Et af Schöma-lokomotiverne fra
Ivigtut. Godt nok i en 1940-1945-serie, hvor banen og maskinerne ikke var bygget og anlagt endnu,
men pyt.
|
Godt Nytår! Så kom vi godt i gang med det nye år 2018. Det bliver jo
spændende hvad vi kommer til at opleve på værkstederne i løbet af året. En
gennemgang af ”Året-der-gik” i Mafd for 2017 kommer i næste udgave af Tipvognen.
Man kan heldigvis konstatere, at 2017 var et meget produktivt år på
værkstederne, så det bliver spændende at se om 2018 går lige så flot. Med så
mange nye aktive, så burde det være muligt! Næste mandag er der møde i
maskinafdelingen, hvor årets opgaver skal planlægges.
Denne
aften var vi mange, for Bruno kom forbi med Simon, der også gerne vil være med
i klubben. Efter en god, lang kaffepause, så viste jeg dem begge rundt på hele
området og jeg fornemmer, at Simon blev lidt imponeret alligevel J I mens var der gang i oprydning
og forberedelser både i maskinværkstedet og remisen, samt nedtagning af julebanneret på
vognhallen – det stod jeg for... Carsten og Kjeld klarede remisen, mens Bjarne
og Per sørgede for at alle de materialer, der længe havde ligget på gulvet, fik
deres rette plads på hylderne i stedet. På værkstedet står lige nu E28, der har
afventet en masse nye lejer og et par aksler. Der mangler dog et enkelt gevind
før de er helt klare til montage. Så i stedet arbejdede Hans videre med styreboksen og Jan
med gearet. Lars forberedte arbejdet, så Lars O. kan svejse det hydrauliske lynskifte, som
knækkede sammen i lørdags ude på banen. Det blev ikke til mange billeder, men
så kan man i stedet nyde det nye frimærke, der netop er udgivet – se blot at vores
lokomotiv 3, bygget i 1962 er afbilledet på et kongeligt postfrimærke fra Grønland!
Den gamle kedel fra No3 blev klargjort til turen ud til Brandhøj |
Styringen til E28 under renovering. |
Så på
den fine måde startede året med 9+1 på værkstederne. Det er en fin start!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.