|
Banetogene klar til afgang - Philip og Otto står parate i den herlige efterårssol |
Banechefen havde udsendt en
opfordring til at møde talstærkt op denne lørdag, da svellerne under overkørslen
syd for kvægfolden skulle skiftes. For ikke at efterlade et ufærdigt stykke
arbejde, så mødte vi derfor 11 mand på denne dag, hvor landet var delt i regn
til vest og sol til øst – der var således fine betingelser til arbejdet. Fra
Hedehusgården afgik to tog – et med arbejdsvogn og gravemaskine og et til
sveller og trykluft, der blev afhentet på Brandhøj. Lars og Jørgen havde
forberedt strækningen, så spigerne var fejet rent – men ikke løsnet – da der skulle
køre et særtog om fredagen.
|
Søren afgiver et alternativ klarmeldingssignal til M30... |
Vi kom derfor hurtigt i gang med at
få spigrene op og skinnerne løftet til side, idet vi ikke kunne bruge metoden
med at trække svellerne ud under skinnerne. Med vanlig flid fik vi hurtigt
udskiftet og spigret svellerne og så blev der serveret Chorizo-gryde fra Claus´s
feltkøkken, serveret med lidt smagsprøver af Sørens bryg. Efter en veloverstået
bespisning i en solskinnet grøft, så var der kræfter til at fortsætte arbejdet med
understopning og spirging af de sidste sveller. Efter en kaffepause med
hjemmebagte kager, så fik vi afsluttet arbejdet med placering af tvangsskinner
og genopfyldning med grus. Så lidt i fire var vi retur på Hedehusgården efter
en herlig dag i den friske efterårsluft.
Tak for en hyggelig dag
/ Leif
|
Overkørselsspor og tvangsskinner fritlægges |
|
Chorizogryde tilberedt på feltkomfuret, nydes i grøften |
|
Spirgene løftes ud i hurtigt tempo |
|
Kaffepause med hjemmebagt kage |
|
Overkørslen understoppes |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.