|
E28 i små-dele, der gøres klar til sandblæseren |
Nogen dage starter med en god kop
kaffe og sådan startede denne aften. Men så gik vi også ud for at få sorteret
de adskilte dele af E28 i dem, der skal sendes til sandblæsning og grunding ude
i byen og dem, vi selv skal tage hånd om. Det lille lokomotiv er jo ikke større
end at stumperne kan transporteres på en trailer, så de bliver nok kørt afsted
i løbet af ugen.
Efter læsning af et sæt deplorider
med stumper, så blev det ihærdigt forsøgt at adskille hjul fra aksel, men det
lod sig ikke gøre ved hverken vold eller varme. En aftale om lån af en presse
ude i byen forsøges derfor etableret. Med 100 tons pres burde delene kunne
adskilles med lethed…
På M4 fortsatte samlingen af motorhus
efter motoren nu kører som den skal. En lille tilpasning af ventilløfteren, der
bruges til at stoppe motoren er udført – men den kan være lidt fintfølende og
skal stå rigtigt, når motoren kører. Per færdiggjorde også gasreguleringen til
både fod-gas og håndgas og vi fik tilpasset den fjeder, som trækker tilbage. Nu
resterer blot en sidste tætning af brændstofslangerne…
Niels er ved at være klar med
oprydningen af snedkerværkstedet. Så nu skal vi blot i gang med et par gode
træ-projekter. En fin aften med 7 på Gården.
|
E28: Lokomotiv i samlesæt |
|
En gammel bule rettes ud i pressen |
|
Hjulsættet kan desværre ikke komme i vores presse. Vi må låne en andetsteds. |
|
- men først forsøges med varme og hammer uden held. |
|
Vi får ordnet gastrækket og set på lidt utætheder på M4´s slanger. |
|
Dagens arbejde evalueres... |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.