Nysgerrig efter mere!! Bliv aktiv i IBK

Nysgerrig efter mere!! Bliv aktiv i IBK
I IBK har vi godt kammeratskab og masser af interessante opgaver for alle!

tirsdag den 17. september 2013

Nyt fra Bafd 17-9-2013

Siden sidste indlæg på bloggen er der i baneafdelingen blevet arbejdet et par hverdage foruden i lørdags. Arbejdet har bestået i at etablere ekstra skinner i portåbningen  i hallen på Brandhøj, således at materiel med flere forskellige sporvidder kan få adgang til skydebroen og nabosporet. Vi har derfor lagt 600 + 785 mm frem til skydebroen, og i det andet spor er der bygget 600 og 900 mm i selve porten, hvor der efterfølgende skal støbes op med beton. Sporvidden 785 mm er dækket ind i samme omgang ved brug af den ene skinne i 900 mm sporet.

Lørdag eftermiddag fik vi udover sporbyggeriet kørt klubbens nyerhvervede melisvogn på plads i hallen. Den er hentet på Bogø og er i nogenlunde pæn stand. Vognen ankom tirsdag i sidste uge og blev knapt 50 år efter nedlæggelsen af roebanerne atter placeret på et par boggier. Lidt mere om dette følger sikkert i Tipvognen.

På lørdag arbejder vi videre med sporanlæg indendørs i hallen på Brandhøj.

Ole og Lars har leveret billeder.

Steffen



Der bores huller i skinnefoden til fastgørelse af skinnerne på sveller, hvor der
ikke er plads til normale spiger



600, 700, 785 og 900 mm er næsten på plads i den ene port.

























Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.