Nysgerrig efter mere!! Bliv aktiv i IBK

Nysgerrig efter mere!! Bliv aktiv i IBK
I IBK har vi godt kammeratskab og masser af interessante opgaver for alle!

mandag den 12. december 2011

Nyt fra maskinafdelingen #42-11 12/12:



En aften, hvor der blev set og tænkt over de problemer M24 fortsat har med at yde efter genmontagen af den renoverede pumpe. I søndags forsøgte Carsten at finjustere, men ved trækkraftprøven – der bestod af M23 + motorstammen og passagerer, blev der - udover ringe ydeevne konstateret en utæthed ved det ene gløderør. En professionel fagmand forsøges tilkaldt (KAM), så fladen ved gløderøret kan blive afrettet og tæt. Der blev derfor mest arbejdet på slagleklipperen – med afkortning af kablerne til Bowden-træk for start og stop af motor, inklusive en prøvestart. Jan fik dog også sandblæst beslag til portophæng til de nye GM32-porte Jørgen er i gang med. Rullerne til sneploven er ved at være helt klar og kan derefter monteres - men vejrudsigten ser jo desværre ikke ud til at pege på sne til vores sidste weekend med juletog, så måske får vi først behov for den til næste år. Jeg brugte min tid på oprydningsopgaven på det gamle snedkerværksted og fandt gode sager undervejs – og meget skrammel… 7 folk sås på Gården denne aften.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.