Philip i Hedeland 29/5-2010.

Philip er en rask dreng på 14 år, der dog døjer lidt med udviklingen... Her er beretningen, som jeg skrev til Philip, så han kan huske alt, hvad vi nåede denne dejlige sommerdag.

En lille beretning fra dagen…
Som en ekstra gave fik Philip til sin konfirmation et gavekort til at komme med til Hedeland Veteranbane på en arbejdsdag. Da der denne dag også var arrangeret et særtog, bestilt af en 50 års fødselar, tænkte jeg det måtte være en oplagt dag at indfri kortet. Fødselaren skulle, sammen med sine 50 gæster, køres ud til endestationen Fem Ege. Her skulle selskabet afhentet af en bus. De skulle bagefter videre til Sporvejsmuseet…

Da vi ankom til Hedehusgården havde fyrbøder Martin lige tændt op i damplokomotivet No3 med kælenavnet ”Vildmosen”. Det er et 3-koblet lokomotiv fra Orenstein & Koppel, bygget 1921. Steffen skulle være lokomotivfører og gik derfor og smurte gangtøjet og pudsede kedelen.

Vi syslede sammen med Martin og Steffen og Philip fik en forklaring på alle de mange funktioner, der er på lokomotivet og hjalp Martin med at lukke spjældet, så der kunne komme mere brænde i fyret. Vi holdt øje med trykket. 0 sagde manometeret. Så vi prøvede om den kunne fløjte – nej, ikke endnu! Så fyldte vi en masse spande med kul, så de var klar til at komme i kulkasserne på lokomotivet. Vi fik også set på den store gravemaskine, der står ved kulpladsen.

Vi tog et par radioer og prøvede om de duede. Det gjorde de! Bagefter gik vi mod vognhallen, hvor jeg lige skulle sætte en ny DVD-afspiller op til vores udstillingsfilm. På vejen mødte vi Christian, der skubbede havetraktoren tilbage mod gården. Han havde slået græs ved vognhallen. Men nu var motoren kaput, så Philip hjalp med at få den skubbet tilbage til værkstedet. Så fortsatte vi turen til hallen. Her hjalp Philip med ledninger og fjernbetjening og vi kunne se filmen. Så gik vi rundt på alle lokomotiver og vogne og da vi kom ind i M25, sagde Philip straks at det var det lokomotiv som han og Ole havde kort med den sidste gang, vi besøgte Hedeland. Vi prøvede også om troljen kunne komme ud – men den var klemt inde mellem et par lokomotiver.

Så gik vi tilbage til den lille remise og så hvordan det gik med trykket. Nu var der 3 Bar, så der var damp nok til at Philip kunne give et fint fløjt.

Så tog vi det lille grønne rangerlokomotiv, M9 og kørte sammen med Christian ud til vognhallen for at hente togvognene ud til perronen. Philip lagde sporskifterne om og meldte klar, efter at Christian havde forklaret hvordan man skal gøre det rigtigt. Så Christian kunne imens åbne portene, så vi kunne køre ind og hente toget. Vi fik også lige tømt skraldespandene i toget og i vognhallen.

Derpå rangerede vi stammen til perron og kørte lokomotivet tilbage til remisen.

Så var det tid til frokost, som i det gode vejr kunne indtages udenfor på ”løgnebænken” – der hvor alle de gode historier fortælles… Udover Martin, Steffen, Christian og os, var også Sven Erik og Carsten. De arbejdede på at bygge tag på vognen C210. Hyggelig frokost, men så var det også tid at få koblet lokomotivet på vognene, for gæsterne kom snart. Philip lagde sporskiftet om og hjalp med at koble vognene på.
Så kom den store bus med fødselsdagsselskabet – noget forsinket – men i rigtig godt humør.

Philip og jeg hilste på fødselaren og viste passagererne til vognene og vi fortalte dem om lokomotivet. Så fløjtede jeg afgang og toget kørte ud i Hedeland. Philip var i togførervognen, mens jeg vejledte og fortalte om vores klub. Vi kørte til Rubjerg station, hvor vi gjorde kort holdt og kørte så til Fem Ege. Her steg de alle af, mens vi kørte om og koblede toget på igen. Så kunne Philip komme med på lokomotivet og vi kørte helt til Brandhøj station. Undervejs kunne vi vinke til de mange rollespillere, der gik langs sporet. Orker, riddere og prinsesser…

På Brandhøj skulle Philip også skifte spor, så vi kunne læsse noget brænde i roevognen. Med fælles indsats var vognen hurtig fyldt. Så gik vi ind i den nye vognhal og så, hvordan der så ud. Derinde er endnu tomt, bortset fra en storgravemaskine og et stort hul til en skydebro. Så kørte vi lidt videre, idet vi lige skulle låse et par bogier fast, så de dumme drenge ikke kører med dem. Der var også en lille rundtur blandt de ruste sager, der står på oplagspladsen… Vi havde dernæst et lille fotostop ved søen i det flotte solskinsvejr! Her skulle Philip hive i fløjten flere gange, så vi kunne få dampen med på billederne. Så kørte vi hjemad til Hedehusgården, hvor Philip koblede af, så No. 3 kunne køre hen og blive gjort klar til i morgen, hvor plantoget også skal køres af No3. Christian, Philip og jeg tømte så roevognen for brændet og mens Christian fejede vognens gulv, kørte vi 9érn til vognene og så trak vi dem tilbage på plads i vognhallen. Philip lagde igen alle sporskifter om! Så kørte vi ned til løgnebænken til en kaffepause, for No3 var nu klargjort og kørt på plads i den lille remise.

Efter pausen, så hentede vi arbejdstoget med M9 og kørte det i spor 2. Igen hjalp Philip med at være rangist, så det gik fint. Vi skulle skifte tre gamle, rådne sveller i spor1. Philip hentede i fuld fart den specielle deployer, der bruges til at skifte sveller. Så løsnede Christian og Philip ballasten og Philip fik skovlet den væk. Christian trak spigerne op, så svellen kunne trækkes ud. Så skulle der arbejdes! Der skulle fejes, skubbes, trækkes og skovles for at få hver svelle ud! Philip og jeg hentede en svelle. Så blev renden renset og de nye sveller kom på plads. Generatoren blev startet – den samme slags som i Nepal, når strømmen gik. Spormålet blev sat tværs over skinnerne.

Philip borede huller til spigerne med det store træbor og bankede spigerne på plads med en stor mukkert. Så startede vi kompressoren og så bankede Christian spigerne helt i med en stor lufthammer og skiftede bagefter til understopper-hovedet. Med det presses grus og sten under svellen, så den ligger helt fast. Philip sørgede hele tiden for at læsse skovlfulde af ballast der hvor Christian havde brug for det.

Bagefter blev der ryddet op og så kørte vi ned til den lille remise, hvor sporet trængte meget til en understopning. Philip hjalp Lars med at løsne oliefyldt grus over i koksbunken og så var en lang dag ved at være slut. Vi kørte banetoget på plads og kørte M9 på plads i remisen.

Så var det kaffetid og bagefter kørte vi hjemad. På hjemturen tog vi en lille omvej ved motorvejsbyggeriet, Der står masser af store maskiner, der skulle ses på. Sidste lille opgave blev at fylde diesel på bilen. Jeg sørgede for betalingen og Philip for påfyldningen. Vel hjemme igen blev en godt brugt dreng afleveret efter en forhåbentlig god dag!

Kh /Leif