Kære alle
Tak til alle som deltog med at gennemføre den årlige bygningsdag på Hedehusgården. Vi havde solskin og forårstemperaturer hele dagen til stor glæde for de 18 fremmødte. Overalt på vores område blev der arbejdet flittigt, som det kan ses på collagen leveret af Leif. Med risiko for at glemme nogle ting fik vi arbejdet med følgende:
- Oprydning i og ved vognhal samt bortkørsel af materialer
- maling af dør i vognhal og tipvogn på perron
- afrensning af stakit, bænke, skraldespande mv. samt maling af bænke
- rensning af tagrender
- maling af lille remise og snedkerværksted
- reparation af taghætte på lille remise
- maling af eternittag på kiosk
- total rengøring af kiosk indvendig
- oprydning i brændstofdepot
- savning af træaffald til brænde
Kulinarisk set startede dagen med Christians fortrinlige hjemmebagte boller, senere afløst af slagter Bertelsens smørrebrød og sluttende med et omfangsrigt kagebord med flere bidragydere. En stor tak for det.
Søndag formiddag var et lille hold på tur i det sydvestsjællandske medbringende en trailer, men mere om det senere på ugen. Da vi kom tilbage fortsatte Lars og Christian med malearbejdet, så yderligere en bænk kom under behandling, og fremstår flot til sæsonstarten.
Vi nåede en stor del af årets planlagte bygningsopgaver, men der er stadigvæk mulighed for at bidrage, idet der ved Damp af hænger en liste med resterende opgaver.
Mange hilsner Steffen. Redaktørens billeder fra dagen kan ses her:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.