Nysgerrig efter mere!! Bliv aktiv i IBK

Nysgerrig efter mere!! Bliv aktiv i IBK
I IBK har vi godt kammeratskab og masser af interessante opgaver for alle!

lørdag den 2. april 2011

Nyt fra BAFD 4-2-2011

Lørdag arbejdede vi foran vognhallen på Brandhøj. Vi fik bygget to sporrammer og lagt dem som det andet spor i vognhallen.

              Ramme trækkes på plads

sporrammer svejses

Et arbejde som egentlig lyder meget enkelt, men som kræver en hel del arbejde i form af tilskærings af skinner, boring af laskehuller samt ikke mindst retning af skinner, da de 17 kg skinner, som vi har til rådighed er temmelig skæve.


 

overgangsskinner monteres                                                                 der bores huller...

Til det formål har vi i vinterens løb konstrueret en skinneretter, som er baseret på en 20 tons hydraulisk donkraft. Med lidt øvelse kom den til at virke udmærket, og har samtidig den fordel, at den nok kun vejer halvdelen af den skinnebukker, som vi har brugt indtil nu. Claus har leveret et par billeder fra dagen.


Husk at tilmelde dig bygningsdagen d. 30-4. Vi starter med morgenmad kl 9, og derefter går det løs med de opgaver, som er vist i vedhæftede program. Tilmelding samt tilsagn om kage, trailer mv. foregår til mig pr mail eller telefon.

Mange hilsner Steffen

torsdag den 31. marts 2011

Om: Hammersholt Teglværks viadukt ved Røjlevej

Et par medlemmer drog på vejen til Fætter Fly forbi dette herlige smalspors-minde, så her er et billede af en vejunderføring under Røglevej bygget for Hammersholt Teglværks 900 mm bane til en lergrav ved Solevad nord for Lynge. Mere om banen på dette link:


Her er et kortlink til viadukten ved Røglevej:   http://map.krak.dk/m/IBjDZ

Et besøg værd, når man er på de egne...

tirsdag den 29. marts 2011

Kort referat fra IBK aktivmøde onsdag d. 30. marts kl. 19.00 i Hedehuset.

Der blev afholdt aktivmøde Onsdag d. 30. marts kl. 19.00 i Hedehuset.


Emnet for mødet var en gennemgang og drøftelse af de opgaver der venter i de kommende måneder i bane- og maskinafdelingen. Der blev taget udgangspunkt i de vedtagne planer fra generalforsamlingen, samt tegnet oplæg til tidsplaner. For Mafd. en fordeling af arbejdsplads i værkstedet, samt forventninger til rækkefølgen, samt hvilke primære deltagere de enkelte projekter har. Der blev talt om værkstedsorden og et oplæg til farvekodning af værktøj i de enkelte arbejdsområder.

For Bafd. er planen at få flere sporskifter klar, at skinner og gulv bliver støbt i den nye hal og måske også bygning af spor på den anden side af broen.  
Ud fra et oplæg fra Formanden, fik vi også en fin snak om planlægning og samarbejde generelt. Vi fik desuden udnævnt Bjarne til Brandslukningsansvarlig.

Der blev budt på rigelig med kaffe og dejligt, blødt brød til de 16 fremmødte!

En fin aften.

mandag den 28. marts 2011

Nyt fra maskinafdelingen #12-11 21/03:




På dagholdet fik Jørgen og Carsten skiftet pakring og samlet pallestableren. Derefter fik de løftet den midlertidige ramme med vognkassen på og fjernet vognrammen. Den er nu kørt udenfor, så afrensning og reparationsmetode kan afklares. Der er temmelig megen rust-orm flere steder.



Mogens, Sven Erik og Carsten fik så varmbukket og svejst det sidste på trædebøjlerne, så de til sidst stod som en flok små hunde på gulvet. Nu venter de bare på et par vogne og hastige togførerfødder!



Jan og Per Børge er i fuldt gang med montage af teak-lister ved vindueskarmene og forsøgte sig også med isætning af det første af de vinduer, der har rudehejs. Det voldte en del overvejelser, der ikke helt blev afsluttet. Desuden blev flere ledninger monteret.




Villi fik drejet både dyse og dysespids til dampgeneratoren fra Da7. BigRas og jeg fik afrenset den sidste lejekasse fra M24 og ryddet gulvet foran drejebænken for de mange spåner, så Lars kan komme til at dreje videre…



Vi var 9 flittige sjæle denne aften!

lørdag den 26. marts 2011

Bafd, lørdag den 26. marts 2011

I lørdags skinnede solen, og selvom det til tider var lidt køligt, var der forårsstemning på banen. Vi startede med at understoppe sporskiftet ved drejeskiven og justere tungepartiet. Svellerne blev fejet og så gik vi videre med den næste opgave som omfattede forårsklargøring af banen. Denne består i at samtlige stationsskilte og overkørselsskilte afvaskes og at overkørslerne blæses rene med trykluft alt i mens vi kører hele banen igennem. På udturen fik vi også beskåret lidt træer og ved Lergraven måtte det motorsaven frem for at fjerne et par træer, som havde lagt sig henover sporet. Brændet blev læsset på vognen og taget med op til brug for opfyring af damplokomotiverne om et års tid.

Hjemkørslen fra Fem Ege blev brugt til at efterspænde et par lasker inden vi sidst på eftermiddagen ankom til Hedehusgården. En rigtig hyggelig og produktiv dag som foruden ovennævnte også bød på reparation af div. værktøj og rensning af sporskifter for blade mv. Claus har leveret et par billeder fra dagen.

Mange hilsner Steffen.

Her er et par snapshots fra lørdagens arbejder:
Eftersyn af skilt v km 0,5



Kædesavs-Lyngesen

Rensning af overkørsel S for Brandhøj

Rensning af overkøslen v 'Knallertvejen'

Rydning af strækning S for Rubjerg

Skifte foran værkstedsremise

mvh Claus Nielsen

mandag den 21. marts 2011

Nyt fra maskinafdelingen #12-11 21/03:





  

Jørgen og Carsten havde på dagholdet fået bygget en midlertidig ramme, så vognkassen kan løftes af rammen på GM32. De blev desværre forhindret i at fortsætte arbejdet, fordi pallestabeleren ikke kunne holde gaflerne oppe. Dette problem har været set tidligere, men nu tog de fat få reparationen af denne uundværlige maskine. Meget blev skilt ad før fejlen blev konstateret i en defekt pak-ring. Nu håber vi så at en erstatning kan findes og bestilles hjem.




Per Børge trak kabler i motorrum på D13. Bagerste lygte er monteret og en saddelmager er i gang med tag, sæder og hynder til passagerbænkene.




Mogens, Sven Erik og Carsten fortsatte også med fremstillingen af trædebøjlerne. Jeg fik afrenset endnu et lejehus til M24, samt rengjort en stor stabel brugte opbevaringskasser, som Klingenberg har foræret os.





Beslagsmedene er i gang med trædebøjlerne.

mandag den 14. marts 2011

Nyt fra maskinafdelingen #11-11 14/03:

Siden sidste mandag har Lars påbegyndt afdrejningen af det første af M24´s hjul med 32 mm! De blå spåner fylder godt op omkring drejebænken. Sammen med Kenneth blev der lagt en plan for den fortsatte afdrejning.

D13 er blevet malet 2. gang og kontakter til bagdøren, samt fræsning af ledningsvej færdiggjort. Jan og Per Børge fortsatte dette arbejde med maling af dør og savning af hul til det bagerste kørelys. Det krævede at alle lister skulle afmonteres og saves i snedkerværkstedet. Montageprincippet forbedres, da den oprindelige bøjle ikke kunne genbruges.                             
                                                                                                                                             Ledningen fræset ind i rammen.

Jørgen og Carsten havde på dagholdet fået flået al den gamle tjærepap af GM32 og fjernet endnu flere skruer.




Dagens arbejde betragtes interesseret...


Aftenholdet med Mogens, Sven Erik og Carsten påbegyndte fremstilling af trædebøjler til togførerne efter Mogens detaljerede arbejdstegning. Vi ser frem til testen.

Jeg fortsatte med afrensningen af lejekasserne fra M24. Vi fik denne aften fint besøg af Bent Hansen, der fik en opdatering af de mange igangværende projekter. 12 medlemmer sås på Gården i løbet af dagen.

søndag den 13. marts 2011

Nyt fra Baneafdelingen 12-3-2011

I lørdags gik Baneafdelingen i gang med en tiltrængt udskiftning af sveller i sporskiftet ved drejeskiven på Hedehusgården. Sporskiftet blev adskilt, svellerne optaget og der blev gravet ud med minigraveren, således at sporskiftet kunne genopbygges med friske sveller. Herefter blev montagen af sporskiftet påbegyndt, men nåede dog ikke at blive færdiggjort.

Mange hilsner
Steffen

onsdag den 9. marts 2011

IBK-tur til Fætter Fly 20. marts kl. 15 - er afholdt


Hej alle IBKére!
Så er det på utallige opfordringer lykkedes mig at få en aftale med min fætter Fly om fremvisning af hans flotte udstilling, hvor en 1:1 model af en Messerschmidt 110 natjager er perlen.
Der er dog rigtig mange andre interessante køretøjer og panoramaer at se. Check foreningens hjemmeside her: http://gillelejegruppen.dk/

Arrangementet er afholdt!


(Sidste gang IBK var på besøg hos Fætter Fly var den 7/3 2004, så der er sket en del siden da!)

mandag den 7. marts 2011

Nyt fra maskinafdelingen #10-11 07/03:

Dagholdets udførte arbejde...

Der sker meget på værkstedet mellem hver mandag… I lørdags blev fladvognen sat på hjul og Onsdagsdrengene havde arbejdet flittigt videre på D13. Mandagens daghold havde som nævnt (se Lars indlæg) fået adskilt hjullejerne på M24 og sat første hjulsæt i drejebænken. Kenneth P besigtigede opstillingen og havde profiltegninger med til Lars. Sven Erik og jeg fik så afrenset de første to sæt lejehuse for 50 år gammel Lollansk muld og olie.    


To kasser rengjorte lejehus-dele
                      
Jan fik malet dør og spartlet på frontrammen. Per Børge arbejdede bl.a. på et sæt dørkontakter for overførsel af spænding til viskermotorerne i bagdøren og fik også sortlakeret husene til samme. Mogens søgte materialer til fremstillingen af fodbøjler til at lette påstigningen for togførerne. 9 medlemmer passerede Gården denne dag.


Dør klar til maling.

Prøvemontage af den nye frontlygte på D13


Mafd-nyt, mandag 7/3 - frokostholdet


Mandag adskiltes M242's lejekasser, og forreste aksel blev opsat i drejebænken.
Jørgen var også forbi, og forestod opsætning af stikontakter på vest-væggen.

/
LLZ

lørdag den 5. marts 2011

Stort fremmøde til Generalforsamlingen 5. marts 2011

Bestyrelsen uden formand og maskinchef

Med 27 fremmødte medlemmer til Industribaneklubbens ordinære generalforsamling, så var der optaget på alle pladser i lokale 2 i Hedehuset. Blandt de få, der ikke var mødt frem, var Maskinchefen, der var arbejdsramt og Formanden, der var tilsagt til en barnedåb. Formandens beretning blev derfor oplæst pr. substitut, men det gik endda og den blev godkendt med applaus. Kasseren fremlagde det reviderede regnskab, der desværre bar præg af årets ringe udevejr, men vi klarer os da alligevel - og næste års budget. Arbejdsplanerne for sidste år og det kommende blev gennemgået og godkendt med udvalgte kommentarer. Alle bestyrelsesmedlemmer på valg, blev genvalgt uden modkandidater og forslaget om Schöma-lokomotivet blev der stemt ja til. Alt i alt en fredelig, men også spændende generalforsamling.


et fyldt lokale lytter efter ordstyreren...

onsdag den 2. marts 2011

HUSK Generalforsamlingen lørdag den 5. marts 10.30 i Hedehuset

Kære medlem


En lille reminder om at det er på lørdag d. 5. marts kl. 10.30 du skal til den ordinære generalforsamling i Hedehuset.

mandag den 28. februar 2011

Nyt fra maskinafdelingen #09-11 28/02:



 

Efter lørdagens rokade og løft tog værkstedet sig noget anderledes ude denne mandag, hvor melisvogn nr. 32 nu står, hvor radialboremaskinen før befandt sig. M24 højt hævet uden hjul og D13 nu i rødmalet udgave! Carsten og Jørgen gik i gang med at adskille nr. 32, hvor gulv og vognsider er stærkt mærket efter afsporingen den 4. september 2006.   Det er en god opgave for en træmand! Big Ras og jeg fik transporteret de afmonterede brædder til fjernlager og træværkstedet.

Sven Erik og jeg har fået rutinen i brug af Nautilus til afrensning af olie, så vi fjernede 50 års oliekager fra akselhusene fra M24´s hjulsæt, så de kan adskilles pænt for renovering.

Jan og Per Børge er nu i gang med apteringen i D13 med birketræsfiner, samt fortsat udvendigt malearbejde.
Lars fræser bronzer til gangtøjet på Da7.

Vi så bagefter Bahn TV, som Per Børge havde medbragt. Mest fascinerende var reportagen fra en sydindisk tandstangsbane bygget af englænderne i 1908 og nu UNESCO-beskyttet. Se  Nilgiri Railway.  Nok også en rejse værd. Vi var 9 flittige medlemmer denne aften!
En af de nye kvadrantklodser ved siden af den gamle.

lørdag den 26. februar 2011

Mafd- & Bafd-nyt, vinterferieudgaven






Mafd- & Bafd-nyt, vinterferieudgaven


Onsdag arbejdedes videre på D13, mens Finn og jeg tog banetoget til Brandhøj for savning + transport af sveller op på gården, til brug for snarlig svelleudskift i 2 sporskifter.
Dagen afsluttedes med fræsning af kvadrantklodser til Da7
&
Fredag besøgtes Kristian fra www.rentalok.dk , som meget prisværdigt udførte flot radiefræsning af kvadrantklodser.

Lørdagen startede med materielflytning, således GM 32 og lokomotiv-donkrafte kom ned i værkstedsremise.
Derefter løftedes M24, og slagene afmonteredes, således nu kun lejekasse-afmontering forestår, før hjuladrejning udføres.
Jan forstatte imens på D13 med bl.a. førerrum-beklædning.


/
LLZ