Januar har været kold.......
Den har ikke bare været kold, den har været kold med koldt på, men............. derfor har arbejdet i baneafdelingen ikke af den grund ligget stille.
De sidste mange lørdage er gået med oprydning i baneafdelingens hjørne i vognhallen, hvilket ikke er det mest ophidsende at tage billeder af, så derfor har der været lidt "radiotavshed" på bloggen.
I dag, på årets sidste januardag, med en chillfaktor der ramte -16 grader, havde Steen, Kenneth, Børge, Lars og skribenten trodset kulden, taget de lange underbukser på og sat hinanden stævne til dagens opgaver.
| "Porten til Hedeland" slået op for en kort bemærkning. |
En af dagens opgaver var aflæsning af en hydraulikstation, som Kenneth havde anskaffet.
Denne skal bruges til at drive vores stoppemaskine, når vi med tiden får den ombygget til hydraulik i stedet for de benzinmotorer der har drevet den indtil nu.
Derved slipper vi for at sidde i en duft af benzin-os, når vi i fremtiden understopper sporet.
| "Tung som bare pokker" og med kirurgisk præcision placeres hydraulikstationen på storebæltsvognen og køres på lager. |
| Omsporet, udstyret med bremser og første lag gulv. Projektet kan sideløbende følges på Instagram under "mdr.3587" |
"Hvem kan få mest værktøj til at fryse fast til fingrene på én gang"
glæder vi os til hyggen og det gode kammeratskab.
Med blå læber, hvide knæ og kolde fødder....
// Peter
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.